Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nenetske Autonome Kreds

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Nenetske Autonome Kreds, en af Ruslands 83 regioner, beliggende i Arkhangelskregionen ud til Barentshavet og Karahavet; 176.700 km2, 42.100 indb. (2010). Hovedstad Narjan-Mar ved Petjoras udløb i Barentshavet. Det meste af området er dækket af tundra, der går over i tajga mod syd.

Nentserne, et samojedisk folk, lever hovedsagelig af rensdyravl, jagt og fiskeri i det arktiske klima; de udgør kun 19% af befolkningen, mens 62% er russere. Området har store olie- og naturgasreserver, og udvinding af gas er påbegyndt ved Vasilkov med gasledning til Narjan-Mar. Andre grupper af nentser bor i Jamal-Nenetske Autonome Kreds og på Tajmyr.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Nenetske Autonome Kreds i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130955