Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Komi

Oprindelige forfattere ANes, LP-H, M-LMa og TP Seneste forfatter Redaktionen

Komi, siden 1992 republik i Rusland, en af landets 88 regioner; 415.900 km2, 901.200 indb. (2010). Hovedstad Syktyvkar. Komirepublikken dækker et stort tundra- og tajgadækket lavlandsområde i det nordlige Rusland, mod øst afgrænset af Uralbjergene. Komi rummer store naturrigdomme, især olie, naturgas og kul. Olie og gas findes i flere felter, bl.a. omkring byerne Petjora og Ukhta, mens kul især brydes længst mod NØ ved Vorkuta.

Flertallet af befolkningen er russere (65%), hviderussere, ukrainere, tatarer, tjuvasjere og andre, som er tilflyttet i forbindelse med udnyttelsen af energireserverne; de oprindelige komier udgør kun 24%. Så sent som i 1926 udgjorde komierne 97% af befolkningen, og Syktyvkar havde 5000 indb. i 1930. De voldsomme demografiske og økonomiske forandringer er fulgt af store økologiske problemer. Mange olie- og gasanlæg er anlagt i vanskelig og meget følsom natur, hvor bl.a. udslip fra nedslidte rørledninger har uoverskuelige konsekvenser.

Komierne var et af de første ikke-slaviske folk, som blev integreret i Rusland; det skete, længe før Rusland havde udviklet sig til en egentlig stat, og komiernes nationale identitet er nært knyttet til den russiske nationale bevidsthed. Under perestrojka opstod en bevægelse for at styrke komiernes kultur og sprog, men der har ikke været alvorlige sammenstød mellem komier og russere og heller ingen krav om løsrivelse fra Rusland.

Annonce

Sprog

Komi eller syrjænsk, der tales af ca. 350.000, udgør sammen med udmurt den permiske sproggruppe inden for de finsk-ugriske sprog. Komi optræder første gang i religiøse tekster fra 1300-t., skrevet med abur, det oldsyrjænske alfabet, som blev indført omkring 1375 og tillægges Stepan Chrap, biskop af Perm. Siden slutningen af 1930'erne er komi blevet skrevet med det kyrilliske alfabet, suppleret med tegnene i og ö. De to hoveddialekter, komisyrjænsk og komipermjakisk, regnes undertiden for selvstændige sprog.

Historie

De første skriftlige vidnesbyrd om komierne stammer fra 1000-1100-t. På det tidspunkt bestod befolkningen af finsk-ugriske stammer, der ernærede sig ved rensdyravl. Fra 1300-t. kom området i et voksende afhængighedsforhold til Moskva, og i 1478 blev det sammen med Novgorod indlemmet i Moskva-Rusland. Den traditionelle rensdyravl blev fra 1500-t. suppleret med transithandel med Østen, især Persien.

Sovjetmagten oprettede i 1921 en autonom kreds for komierne. I 1936 omdannedes kredsen til en autonom republik (ASSR), der imidlertid kun omfattede befolkningen langs floderne Petjora, Mesen og Vytjegda. De komier, der boede langs Kamafloden, blev som led i Stalins del og hersk-politik administrativt lagt ind under regionen Perm. Fra 1992 har regionen haft status af republik. Første gang i 1930'erne og senere i det nye Rusland efter 1991 har der blandt komierne været røster fremme om genforening inden for republikken Komi.

Allerede i 1800-t. blev Komi anvendt som forvisnings- og straffested. Denne funktion mangedobledes fra begyndelsen af 1930'erne, da republikken blev et vigtigt element i opbygningen af GULag-systemet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Nesser, Lars Peder Poulsen-Hansen, Märta-Lisa Magnusson, Thomas Petersen: Komi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108396