Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dagestan

Oprindelige forfattere LP-H, M-LMa og TP Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6010/=ud_c_47048.mp3?revision=2

/@api/deki/files/6011/=ud_b_47048.mp3?revision=2

Dagestan, den østligste af russiske republikker i Nordkaukasus, en af landets 83 regioner; 50.300 km2, 2,91 mio. indb. (2010). Hovedstad Makhatjkala.

Dagestan omfatter den østlige del af Store Kaukasus (højeste punkt 4466 m), bjergkædens nordskråning og lavlandet ud mod Det Kaspiske Hav, herunder den store Nogajsteppe mod nord. Dagestan er en fattig republik og stærkt afhængig af subsidier fra Moskva. Naturresurserne er få og omfatter bl.a. mindre olie- og naturgasreserver og vandkraft, bl.a. det store Tjirkajskaja-kraftværk med en kapacitet på 1000 MW. Olie- og gasproduktionen er lidt mindre end republikkens eget forbrug. De få større byer har en del maskin-, metal- samt fødevareindustri. Dagestan er en af Ruslands førende vinregioner og fremstiller bl.a. brandy. Omkring halvdelen af befolkningen er tilknyttet landbruget, hvor der ud over vin er en betydelig kvæg- og fåreavl. Hovedjernbanen fra Rusland til Baku går langs hele kysten og er rygraden i transportnettet.

Befolkningen er etnisk set uhyre sammensat med ca. 30 forskellige folkeslag. Den største gruppe er avarerne (29%), som dominerer det politiske og økonomiske liv; hertil kommer bl.a. darginere (17%), kumykker (14%) og lezginer (14%). Kun 5% af befolkningen er etniske russere. Dagestan har ti officielle sprog; de fleste er af den kaukasiske sprogfamilie, men der tales også tyrkiske og iranske sprog (se kaukasiske sprog). Den dominerende religion er islam. De fleste tilhører sunniretningen, men blandt lezginerne og taterne (også kaldet "bjergjøder") er mange shiitter. Sufisme har en stærk tradition i Dagestan, og i forbindelse med perestrojka og Sovjetstatens opløsning har sufi-broderskaberne oplevet en renæssance.

Annonce

Siden 1960 har lezginerne, som bor på begge sider af den russisk-aserbajdsjanske grænse, krævet oprettelse af en autonom republik. Disse krav er blevet styrket efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Også kumykkerne, der bebor det centrale Dagestan, kræver en egen republik. Ved hjælp af en pragmatisk nationalitetspolitik er det indtil videre lykkedes den dagestanske ledelse at forhindre en opsplitning af republikken og at neutralisere de etniske modsætninger.

Historie

Dagestan har aldrig udgjort en politisk enhed, men har gennem hele sin historie været underlagt skiftende erobrere. Kulturelt har den iranske, tyrkiske og russiske indflydelse haft varig betydning. I 700-t. blev Dagestan kortvarigt underlagt araberne, hvilket medførte den første berøring med islam. I perioden indtil mongolernes erobring i 1220'erne prægedes den politiske struktur i Dagestan af en række selvstændige bystater som fx Derbent i midten af 1000-t. og et avarisk khanat fra slutningen af 1100-t. I 1400- og 1500-t. trængte islam for alvor ind i Dagestan med en betydelig kulturel og økonomisk opblomstring til følge.

Den russiske indflydelse begyndte i slutningen af 1500-t. i konkurrence med Iran og Tyrkiet. Peter 1. den Store erobrede i 1722 Dagestans kystområde med byen Derbent, men området blev atter afstået til Iran i 1735. Ved Gulistanfreden 1813 blev Dagestan en del af Rusland. I perioden indtil ca. 1860 var den russiske tilstedeværelse imidlertid truet af de stadige angreb fra bjergboerne, bl.a. de dagestanske avarer. Den russiske politiske og kulturelle indflydelse blev først følelig, da bjergboerne omkring 1900 begyndte at arbejde i Bakus og Groznyjs olieindustrier.

I januar 1921 oprettedes omkring havnebyen Makhatjkala Den Dagestanske Autonome Sovjetrepublik som en del af RSFSR (Den Russiske Sovjetrepublik). På trods af sovjetisering og russisk indflydelse er Dagestan fortsat præget af en konservativ form for islam og af sufibroderskaber.

I 1991 ændredes navnet til Republikken Dagestan. I 2006 blev republikkens leder siden slutningen af 1980’erne, formanden for Dagestans Statsråd Magomedali Magomedov (f. 1930), der var den eneste ikkefolkevalgte regionale leder i Rusland, vraget af præsident Putin kort før sin embedsperiodes udløb. I hans sted udpegede Putin den hidtidige formand for det dagestanske parlament, Mukhu Alijev (f. 1940), til leder med titel af præsident. I 2010 blev Magomedovs søn, Magomedsalam Magomedov (f. 1964) ny præsident.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen, Märta-Lisa Magnusson, Thomas Petersen: Dagestan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60454