Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Altaj

Oprindelige forfattere LP-H og M-LMa Seneste forfatter Redaktionen

Gorno-Altajske Republik.

Gorno-Altajske Republik.

Altaj, Republikken Altaj, en af de 83 regioner i Den Russiske Føderation; 206.200 indb. (2010). Hovedstad Gorno-Altajsk. Området omfatter den nordlige del af Altajbjergene og en smal slette foran; mod syd ligger nogle af Ruslands højeste bjergtoppe (Belukha, 4506 m). Altajerne er et buddhistisk, tyrkisktalende folk og udgør 31% af befolkningen; resten er kasakher (6%), ukrainere (1%), russere (57%) og tyskere (0,5%). Republikken oprettedes 1922 som Det Ojrotske Autonome Område inden for den russiske region Altajskij Kraj. I 1992 opnåede Gorno-Altaj republikstatus og ændrede navn til Republikken Altaj. Altajerne er overvejende bønder med især kvægdrift, mens områdets vigtige minedriftssektor (guld, kviksølv, brunkul) er på russiske hænder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen, Märta-Lisa Magnusson: Altaj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36439