Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svanetien

Oprindelig forfatter SThei Seneste forfatter Redaktionen

Svanetien, historisk landskab i det nordvestlige Georgien, omfattet af de nuværende provinser Mestija og Lentekhi. Det bebos af svaneterne, en af flere ældre folkegrupper, hvorfra nutidens georgiere nedstammer. Sproget svan er beslægtet med georgisk og skrives med det georgiske alfabet. Efter det georgiske kongedømmes opløsning i midten af 1500-t. blev Svanetien delt mellem fyrstendømmerne Mingrelien og Imeretien. Imeretisk Svanetien blev igen delt i hhv. det fri Svanetien og fyrstendømmet Svanetien. Med de georgiske landes indlemmelse i Rusland blev den svanetiske fyrstemagt opløst i 1858. Pga. geografisk isolation formåede højlands-svaneterne dog længe at bevare deres gamle krigerkultur, som bl.a. kommer til udtryk i områdets traditionelle fæstningsarkitektur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Theisen: Svanetien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167500