Oceanien (Forhistorie og historie - De fremmede skibe)

Oceanien (Forhistorie og historie - De fremmede skibe), Europæiske forestillinger om et stort, endnu ukendt kontinent, Terra Australis Incognita, lokkede fra begyndelsen af 1500-t. en voksende strøm af skibe til området. Som den første europæer krydsede Fernando de Magellan 1520-21 Stillehavet. Spanske, hollandske, britiske og franske opdagelsesrejsende fulgte efter, men den endelige kortlægning af Oceaniens øer blev først udført af James Cook i slutningen af 1700-t.

Med den industrielle revolution i Europa og USA forstærkedes behovet for råvarer og afsætningsmarkeder, og de fleste oceaniske folk kom derfor i løbet af 1800-t. i stadig kraftigere kontakt med handelsmænd, hvalfangere, arbejdshververe, missionærer og kolonister. Mange af de lokale befolkninger blev drastisk reduceret af udefrakommende sygdomme, og jernredskaber og skydevåben medførte store omvæltninger i alle samfund. Den udbredte kristne missionsvirksomhed virkede på en og samme tid styrkende og undergravende på samfundene; styrkende, fordi den forsvarede mod de værste overgreb fra de hvide og skabte grundlaget for en ny kulturel udveksling, undergravende, fordi den nedbrød det eksisterende livsgrundlag og skabte et negativt syn på den kulturelle arv. I Australien, New Zealand og Hawaii bevirkede en massiv indvandring af fremmede, at de indfødte befolkninger blev minoriteter, samtidig med at de mistede hovedparten af jorden og indflydelsen i de nye stater.