Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vanuatu

Oprindelige forfattere CFP, Folke, Hovd, JLor og JPin Seneste forfatter HaAn

Vanuatu, øgruppe og selvstændig republik i det vestlige Stillehav. Kolonitiden var ret kaotisk, da øerne (som da hed Ny Hebriderne) var under fælles fransk-britisk administration, og landet har siden selvstændigheden i 1980 oplevet flere politiske kriser og skandaler. Vanuatu satser på sektorer som offshore-banking (skattely) og turisme, men udviklingen hæmmes af landets begrænsede størrelse og den afsides beliggenhed.

Navnet Vanuatu kommer af polynesisk vanua 'land' og tu 'stå, eksistere', egl. 'enhed af land'.

Nationalflag

Flaget blev antaget officielt i 1980. Rødt står for folkets blod og for enhed, grønt for øernes frugtbarhed, og sort for folket. Det gule Y — øerne ligger som et Y i Stillehavet — symboliserer solskinnet. En vildsvinestødtand symboliserer velstand, og bregnebladene er et tegn for fred.

Vanuatu (Landefakta)
flag-vanuatu.jpg25658690.601.png
Dansk navnVanuatu
Lokalt navnRipablik Blong Vanuatu, Republic of Vanuatu
Engelsk navnVanuatu
Uafhængighed1980
Areal12.190 km2
Indbyggertal (2007)209.000
HovedstadPort Vila
Sprogbislama (off.) (et engelskbaseret pidginsprog), fransk (off.), engelsk (off.), ca. 110 oceaniske sprog
Befolkningni-vanuatu (melanesiere) 96%, andre 4%
Religionpresbyterianere 36%, katolikker 15%, anglikanere 14%, adventister 8%, naturfolks religioner 5%, andre el. ingen 22%
Møntenhedvatu
MøntkodeVUV
Internetdomænenavn.vu
BNP pr. indb. (2007)1206 $
Middellevetid (2007)mænd 67 år, kvinder 71 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,670
Indeks for levevilkår (position)119

Geografi

Øgruppen udgør en del af den store melanesiske øbue (se Melanesien). Øerne er alle af vulkansk oprindelse og bjergrige, og jordskælv er hyppige, men sjældent kraftige; det samme gælder udbruddene fra de aktive vulkaner. Klimaet er tropisk og mange steder særdeles regnfuldt; den naturlige vegetationsform, tropisk regnskov, dækker størstedelen af arealet.

Annonce

Trods Vanuatus lidenhed er den indfødte befolkning sammensat af over 100 forskellige etniske grupper; de er næsten alle melanesiere, udgør over 97% af indbyggerne og kaldes ni-vanuatu. Resten er europæere, kinesere, koreanere og andre indvandrere; de fleste af disse bor i hovedstaden, Port Vila, på Éfaté. Mange af de små etniske grupper bor i afsides og ret utilgængelige bjergområder med ringe kontakt med omverdenen. De lever af selvforsyningslandbrug med brug af enkle redskaber, svedjeteknik og langtidsbrak. Typiske afgrøder er yams og taro, ofte kombineret med svinehold.

Kommercielt landbrug findes især som plantagedrift. Herfra eksporteres bl.a. kakao og kaffe. Hertil kommer kvægfarme og en vis eksport af tropisk tømmer. Som de andre østater i Stillehavet søger Vanuatu at tiltrække turister, men hoteller opføres kun på nogle få af øerne, især Éfaté og Malakula (Pinseøen). Der tilbydes bl.a. forskellige former for øko-turisme med regnskovsbesøg. Hertil kommer udspring i lianer på Pinseøen. Siden 2000 har turisterhvervet har haft stor fremgang pga. uroligheder i Fiji og Salomonøerne, men både turismen og Vanuatus bestræbelser på at markere sig som internationalt skattely hæmmes af den manglende politiske stabilitet.

Efter at have søgt om medlemskab i verdenshandelsorganisationen WTO allerede i 1995 godkendtes Vanuatu først i oktober 2011, hvorefter medlemskabet i verdenshandelsorganisationen trådte i kraft 24.8.2012.

Sprog

Officielt sprog er foruden det engelskbaserede pidginsprog bislama også engelsk og fransk. Desuden tales ca. 110 oceaniske sprog, de fleste små lokale sprog. Kommunikationssprog er bislama, der står meget nær pijin, som tales på Salomonøerne. Bislama bruges især i massemedierne, men kun lidt i skolen, hvor engelsk eller fransk endnu dominerer.

Historie

Vanuatu blev ca. 1300 f.Kr. befolket fra andre melanesiske øer af indvandrere tilhørende lapita-kulturen; senere fulgte andre grupper, bl.a. folk af polynesisk herkomst. Ca. 1200 e.Kr. var et rangordnet samfund udviklet på de centrale øer; ledende stormænd fik indflydelse gennem kontrol med produktion og udveksling af grise. Portugiseren Pedro Fernandes de Queirós (ca. 1565-1615) nåede i 1606 øerne som første europæer; i 1768 blev de genopdaget af Louis-Antoine de Bougainville, og i 1774 kortlagde James Cook dem og navngav dem New Hebrides. Samfundet forblev imidlertid ret uforandret, indtil tusinder af mænd og kvinder i slutningen af 1800-t. begyndte at vende hjem fra kontraktarbejde på plantager i Australien og på de andre Stillehavsøer. Fra 1906 styrede Storbritannien og Frankrig øerne som condominium, en fælles koloni. Under 2. Verdenskrig var øerne en vigtig base for den allierede krigsførelse. De mange nye påvirkninger stimulerede væksten af cargokulter og senere af den antieuropæiske politiske bevægelse; i 1980 blev øerne selvstændige under navnet Vanuatu. Landet har været præget af politiske spændinger, bl.a. mellem nationalister og franskorienterede.

I marts 2015 blev Vanuatu ramt af en kraftig orkan, der forårsagede store materielle ødelæggelser og adskillige dræbte.

Se også Melanesien (historie).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Fogd Pedersen, Hans Folke, Even Hovdhaugen, Jørgen Lorentzen, Jens Pinholt: Vanuatu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178495