Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tuvalu

Oprindelige forfattere CFP, Folke, Hovd og JPin Seneste forfatter Redaktionen

Tuvalu, østat i Stillehavet, et af verdens allermindste lande. Tuvalu består af en 400 km lang ørække med ni små, lavtliggende koralrev; halvdelen af befolkningen bor på den meget tætbefolkede hovedø Funafuti. Med en største højde på 5 m.o.h. bliver landet ofte nævnt i forbindelse med diskussionen om drivhuseffekten og vandstandsstigninger i verdenshavene. Indbyggerne er kristne, og mange kirkesamfund er repræsenteret.

Tuvalu (Landefakta)
tuvalu.png25658642.601.png
Dansk navnTuvalu
Lokalt navnTuvalu
Engelsk navnTuvalu
Tidl. navnElliceøerne (indtil 1978)
Uafhængighed1978
Areal25 km2
Indbyggertal (2012)10.800
HovedstadFongafale
Sprogtuvaluansk (off.), engelsk (off.), kiribati
Befolkningtuvaluanere (polynesiere) 96%, andre 4%
Religionprotestanter 85%, adventister 4%, katolikker 1%, Jehovas Vidner 1%, bahaier 1%, andre 8%
Møntenhedaustralsk dollar
MøntkodeAUD
Nationalitetsmærke til bilerTUV
Internetdomænenavn.tv
BNP pr. indb. (2007)2141 $
Middellevetid (2005)mænd 66 år, kvinder 71 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2005)-
Indeks for levevilkår (position)-

Den lokale økonomi er præget af kystfiskeri og lidt landbrug til selvforsyning. Fødevareforsyningen består for en stor del af importeret konserves, og som i andre af regionens små lande har nye og usunde spisevaner medført, at sukkersyge er vidt udbredt. Udenrigsøkonomien er domineret af bistandsmidler fra især Japan og Australien foruden overførsler fra tuvaluanere i udlandet. Skønsmæssigt 20% af den mandlige befolkning arbejder på andre Stillehavsøer og som søfolk i alverdens handelsflåder; tuvaluanerne er kendt for fremragende sømandskab. Hertil kommer indtægter fra licensaftaler med bl.a. taiwanesiske fiskere i landets 1,2 mio. km2 store havretszone. En meget speciel niche udgør et lukrativt salg af internetadresser med Tuvalus domænenavn tv; virksomheden varetages af et amerikansk firma.

Det er vanskeligt at få øje på muligheder for egentlig økonomisk udvikling i mikronationen. De enkelte øer er for små, og afstanden imellem dem for store, til at det kan svare sig at opretholde forbindelse med fragt- og passagerskibe, og den økonomiske basis er for lille til at understøtte de funktioner, der normalt hører til en selvstændig stat; det samlede BNP er således mindre end omsætningen i en mindre dansk virksomhed. Heller ikke turisme, som ellers er en vækstbranche i de fleste Stillehavslande, synes at have væsentlige muligheder.

Annonce

Nationalflag

Flaget blev antaget efter en konkurrence og hejstes officielt første gang i 1978. Union Jack i hjørnet skal vise tilknytningen til Commonwealth. Statens ni øer i Stillehavet er symboliseret ved stjernerne og det blå felt. Stjernernes placering svarer til øernes i havet. Landet antog i 1995 et nyt flag, men gik i 1997 tilbage til det oprindelige.

Sprog

Hovedparten af befolkningen taler det vestpolynesiske sprog tuvaluansk, som sammen med engelsk er officielt sprog, mens ca. 5% taler det mikronesiske sprog kiribati. Ordforrådet er stærkt påvirket af samoansk, der indtil 1945 var undervisningssprog på øerne. Se også polynesiske sprog.

Navnet Tuvalu kommer af polynesisk tu 'stå, eksistere' og valu 'otte', egl. 'enhed af otte øer'.

Historie

Tuvalu blev sandsynligvis taget i besiddelse i 1300-t. af indvandrere fra Samoa og senere af mindre grupper fra Tonga, de nordlige Cookøer, Fiji og Gilbertøerne. Livet på de små atoller var nøje tilpasset de territoriale og økologiske begrænsninger. Spanske skibe fik øerne i sigte allerede i 1500-t., men kontakten med europæerne blev først af betydning fra 1820'erne, da hvalfangere og handelsmænd begyndte at komme. Befolkningen decimeredes af fremmede sygdomme, og i 1863 bortførte arbejdshververe fra Peru ca. 400 mennesker, mere end 10% af den samlede befolkning. For at finde beskyttelse mod sådanne overgreb sluttede folk op om de britiske missionærer. Under navnet Elliceøerne blev Tuvalu i 1892 et britisk protektorat og fra 1916 en del af kolonien Gilbert- og Elliceøerne. Efter stridigheder mellem de to øgruppers befolkninger deltes kolonien i 1976 i to, og i 1978 blev Tuvalu uafhængig. Landet blev i 2000 FN's 189. medlem og samtidig fuldbyrdet medlem af Commonwealth.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Fogd Pedersen, Hans Folke, Even Hovdhaugen, Jens Pinholt: Tuvalu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175371