Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Salomonøerne - historie

Oprindelig forfatter JPin Seneste forfatter Redaktionen

Øerne var muligvis allerede beboet fra 4000 f.Kr. af papuansksprogede jæger- og samlergrupper. Omkring 3000 f.Kr. trængte neolitiske, austronesisk-talende agerbrugere frem og bosatte sig i især kystområderne. Med de højtudviklede kanoer var de i stand til at nå de yderst beliggende øer. Spanieren Álvaro de Mendaña de Neira (ca. 1541-95) opdagede i 1568 de største øer i den gruppe, som senere blev navngivet efter kong Salomons skatte. I 1595 søgte han uden held at oprette en koloni på Santa Cruz. Derefter gik der næsten 200 år, før andre europæiske opdagelsesrejsende fandt frem til Salomonøerne.

Efter overfladiske kontakter med europæiske handelsfolk og hvalfangere blev øerne i anden halvdel af 1800-t. mål for en aggressiv arbejdshvervning (blackbirding) til plantager og for en intensiv kristen missionsvirksomhed. I den vestlige verden fik øerne ry for at være sundhedsfarlige, og folkene uciviliserede og vilde. I 1899 blev Salomonøerne sammen med Santa Cruz-øerne et britisk protektorat, mens Buka og Bougainville blev en del af Papua Ny Guinea. I 80 år var Salomonøerne underlagt et paternalistisk kolonistyre, kun afbrudt af 2. Verdenskrig, da især Guadalcanal var skueplads for hårde kampe mellem japanere og amerikanere. Krigen gav befolkningen viden om den større verden og styrkede ønsket om uafhængighed. Salomonøerne blev en selvstændig stat i 1978 med Peter Kenilorea (f. 1943) som premierminister.

Etniske modsætninger mellem befolkningerne på de to centrale øer, Malaita og Guadalcanal, i 2000 til åbne kampe omkring hovedstaden, Honiara, hvor mange malaitafolk har bosat sig på jord, som guadalcanalfolkene gør krav på. Trods indgåelse af våbenhvile har det ikke været muligt at normalisere forholdene, fordi de stridende parter ikke vil aflevere alle deres våben. Økonomisk kaos, korruption, lovløshed og drab hærger fortsat landet og er en trussel mod nationens eksistens.

Annonce

Ydermere belastes Salomonøernes forhold til nabostaten Papua Ny Guinea som følge af urolighederne på Bougainville.

Landets situation er præget af interne konflikter, der blussede op omkring år 2000 med sammenstød mellem etniske grupper. Landets premierminister bad om hjælp fra Australien og New Zealand. August 2010 blev der afholdt parlamentsvalg, der forløb roligt.

Læs mere om Salomonøerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Pinholt: Salomonøerne - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154778