Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oceanien (Sundhedsforhold)

Oprindelig forfatter PBje Seneste forfatter PBje

Sundhedsforholdene varierer stærkt inden for de mange lande i Oceanien. Spædbørnsdødeligheden, der er et godt mål for den almindelige sundhedstilstand i en befolkning, spænder fra 7‰ i Hawaii og under 20‰ i Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Guam, Fiji og Amerikansk Samoa til over 50‰ i Papua Ny Guinea og Vanuatu. Tilsvarende er middellevetiden kun omkring 60 år i Papua Ny Guinea og Vanuatu, men over 70 år i Hawaii, Ny Kaledonien, Guam, Amerikansk Samoa, Wallis og Futuna, Fransk Polynesien og Palau.

I de dårligst stillede lande i Oceanien er sygdomsmønstret præget af mangelfuld ernæring og infektionssygdomme, fx tuberkulose, malaria, diarré, luftvejsinfektioner og indvoldsorm. Uden for byerne mangler 2/3 af befolkningen adgang til rent drikkevand, mens 3/4 ikke har sundhedsmæssigt forsvarlig bortskaffelse af spildevand og latrin.

I andre lande har kost og livsstil ændret sig i vestlig retning. Dette har medført en stærk stigning i forekomsten af sygdomme som blodtryksforhøjelse, diabetes mellitus (sukkersyge), åreforkalkning og hjertesygdomme samt misbrug af alkohol og narkotika. Nauru er et skræmmebillede på, hvordan det kan gå særlig følsomme befolkninger, der udsættes for vestlig overflod. Hovedsagelig på grund af for fed og for rigelig kost og mangel på motion er mere end 70% af nauruanerne stærkt overvægtige, og 40% har sukkersyge.

Annonce

Optagelse af radioaktive jodforbindelser fra atomvåbenforsøg har nogle steder øget befolkningens risiko for sygdomme i skjoldbruskkirtlen, herunder kræft.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bjerregaard: Oceanien (Sundhedsforhold) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134323