Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oceanien (Religion)

Oprindelig forfatter AWGe Seneste forfatter Redaktionen

De traditionelle religioner i Melanesien, Mikronesien og Polynesien er forskellige, men der er fællestræk. Fælles er de "store mænd", som gennem personlig dygtighed, lykke og prestige er i stand til at påvirke naturen og samfundet. Lykken, mana, skaber en urørlighed eller sakralitet, tapu (se tabu), som kan forøges eller formindskes afhængigt af mandens dygtighed i sociale, politiske eller religiøse situationer.

Verden påvirkes af de døde, de mytiske kulturhelte og guderne. De døde, som bor i deres egen verden, kan være farlige, men de kan også hjælpe mennesket, især deres egne slægtninge. De mange messianske bevægelser, som bredte sig i forbindelse med europæernes ankomst, skyldtes bl.a., at man troede, at de hvide var tilbagevendte døde.

Den døde begraves to gange, og nogle steder opbevares kraniet særskilt til kultisk brug. På de fleste øer udføres årlige ceremonier for de døde, men de døde spørges også jævnligt til råds i forbindelse med krisesituationer, under udførelsen af ekstatiske danse.

Annonce

Hver slægt fik ifølge myterne tildelt ritualer i urtiden, som skulle bruges til at sikre Universets gang, men som også kunne bruges som sort magi til at ødelægge fjender. Slægten udfører årlige ceremonier; bl.a. fejres de første afgrøder.

Kulturheltene skænkede mennesket kulturens goder og unoder. Guderne skabte kosmos og blander sig til stadighed i verden. De manifesterer sig såvel i naturen som i deres kultstatuer. I de mere hierarkiske samfund, i Polynesien fx, har hver slægt en gud, som inkarnerer sig i slægten, og de unge mænd indvies i gudens kult i forbindelse med omskærelse, hudsnit eller tatovering.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Armin W. Geertz: Oceanien (Religion) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134321