Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oceanien (Musik og dans)

Oprindelig forfatter JMR Seneste forfatter Redaktionen

I Oceanien udgør musik og dans en integreret kunstform, fremført af syngende eller spillende grupper, der samtidig danser. Vokalmusik er mere almindelig end instrumentalmusik; dog er spaltetrommer af udhulede træstammer og konkylietrompeter udbredte.

I Polynesien tager vokalmusik og dans udgangspunkt i poesi, der er digtet og koreograferet af specielt kyndige. Ved offentlige begivenheder udføres sangdanse, som lovpriser høvdinge og hylder deres slægt, historier fortælles gennem sangdigte med recitation, messen og talesang, mens hånd- og armbevægelser illustrerer bestemte ord; kun mænd løber og springer. Traditionel polyfoni (bl.a. baseret på bordun) er almindelig, undtagen hos New Zealands maorier, som messer enstemmigt på enkelte toner. På de store øer forekommer flere instrumenter som cylindriske trommer og de berømte næsefløjter.

Mikronesiens musik og dans blev anvendt ved tatoveringsritualer, som nu næsten er ophørt. Også her har digtene afgørende betydning, og hånd- og armbevægelser udsmykker historien abstrakt i stedet for at illustrere den. Havet udgør et vigtigt tema, og stokkedans er typisk.

Annonce

I Melanesien anvendes musik under ceremonier ved overgangsriter, hemmelige selskaber, indvielse af store spaltetrommer osv. Instrumenterne, som har større betydning her, omfatter bl.a. fløjter, panfløjter, rasler og timeglasformede trommer. Ved større ritualer illuderer instrumenterne stemmer fra overnaturlige væsener, som også personificeres med masker, kostumer og ceremoniel pynt båret på armene, mens fjedrende bevægelser med ben og krop bærer den rytmiske puls. Melodien er oftest pentaton eller består af tre toner i tertsafstand (som fx C-E-G) foruden andre typer. I Papua Ny Guinea er musik og dans overvejende kollektiv med responsorial sang.

På Salomonøerne spiller og danser panfløjtegrupper komponerede musikstykker, som illustrerer naturens lyde og menneskelige foreteelser. Sangen er improviseret og flerstemmig.

Tilstedeværelsen af vestlig kultur på de større polynesiske øer siden 1800-t. har betydet indførelsen af ukulele og af hymnesang i koralstil. Tahitiansk himene kombinerer polynesiske og europæiske elementer. Vestlig påvirket populærmusik var i begyndelsen hawaiiansk stil, siden pan-polynesisk pop (omkring 2.Verdenskrig), efterfulgt af det melanesiske bidrag i Pan-Pacific Pop. Fenua Band (Tahiti og Hawaii) og Apiti Band (Cookøerne) er aktuelle grupper i 1990'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jane Mink Rossen: Oceanien (Musik og dans) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134325