Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nordmarianerne

Oprindelige forfattere CFP, Folke, JPin og SChr Seneste forfatter Redaktionen

Nordmarianerne.

Nordmarianerne.

Nordmarianerne, Commonwealth of the Northern Mariana Islands, (vist efter Mariana af Østrig, hustru til Filip 4. af Spanien), øgruppe i Mikronesien i det vestlige Stillehav; 477 km2, 69.250 indb. (2000). Hovedbyen er Chalan Kanoa på Saipan.. Øerne har vidtgående selvstyre i tæt samarbejde med USA, og indbyggerne har amerikansk statsborgerskab. Den vulkanske økæde ligger, hvor Stillehavspladen skyder sig ind under Den Filippinske Plade; ved mødet er Marianergraven blevet dannet, verdens dybeste dybhavsgrav (11.034 m).

Befolkningen bor helt overvejende på hovedøen Saipan og er etnisk sammensat med chamorro af blandet mikronesisk-europæisk-filippinsk oprindelse som den vigtigste lokale gruppe. En mindre gruppe af tidligt indvandrede carolinere søger at fastholde et vist mikronesisk kulturpræg, mens samfundet i øvrigt er stærkt amerikaniseret.

Turisme er det dominerende erhverv; over 1/2 mio. især japanske charterturister kommer årlig til Saipans store hotelkomplekser med golfbaner. Saipan har også en betydelig tekstilindustri, som med importerede råvarer og billig østasiatisk arbejdskraft kan sælge Made in the USA-varer til lavpriser. Både de lave lønninger, et ringe arbejdsmiljø og den handelsmæssige udnyttelse af øernes status giver anledning til protester fra USAs egen tekstilindustri.

Annonce

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1989. Blomsterkransen symboliserer folk fra Carolinerne, der har slået sig ned på Nordmarianerne. Den blå baggrund står for Stillehavet. Stjernen repræsenterer øerne og er anbragt på en sten, der symboliserer øernes chamorrokultur.

Historie

De første bosættelser i Nordmarianerne fandt sted senest 1500 f.Kr. Den oprindelige chamorro-befolkning havde en kompleks klanstruktur, der forbandt de fleste øer i Marianerkæden. Magellan, som anløb Saipan, Rota og Guam i 1521, var den første europæiske besøgende, og han kaldte øerne Tyveøerne (Islas de los Ladrones). I 1565 tog Spanien formelt magten på øerne og gav dem senere navnet Islas Marianas. Chamorroerne gjorde hyppigt oprør, men blev slået ned med hård hånd, og den stærkt decimerede befolkning blev til sidst flyttet til Guam. I 1800-t. fik nogle efterkommere dog lov til at vende tilbage. Efter Den Spansk-amerikanske Krig i 1898 overtog USA kontrollen med Guam, mens resten af Marianerne i 1899 blev solgt til Tyskland. Japan afløste efter 1. Verdenskrig Tyskland som koloniherre, og under 2. Verdenskrig var øerne skueplads for blodige kampe for i 1945 at fungere som base for USAs afgørende angreb på Japan (se Tinian). Fra 1947 var Nordmarianerne en del af USAs formynderskabsområde; i 1986 blev øerne et selvstyrende Commonwealth i union med USA.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Fogd Pedersen, Hans Folke, Jens Pinholt, Sofus Christiansen: Nordmarianerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132722