Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Melanesien

Oprindelig forfatter Folke Seneste forfatter sthornval

Melanesien, den sydvestlige af de tre regioner, som Stillehavets oceaniske øer traditionelt opdeles i: Polynesien, Mikronesien og Melanesien. Opdelingen er baseret på en blanding af naturgeografiske og antropologiske kendetegn.

Kerneområdet i Melanesien er den 2000 km lange øbue, som NØ for Australien strækker sig fra Bismarckarkipelaget i NV over Salomonøerne og Vanuatu (tidl. Ny Hebriderne) til Ny Kaledonien og Loyalitetsøerne mod SØ. Hertil kommer Ny Guinea og Fijiøerne, der ligger hhv. vest og øst for kerneområdet.

Set i forhold til Mikronesien og Polynesien er de melanesiske øer ofte store, bjergrige og af vulkansk oprindelse. Geologisk set ligger øbuen på randen af Stillehavspladen, hvor denne synker ind under Den Indoaustralske Plade mod SV. Området er et af de mest vulkan- og jordskælvsaktive i verden.

Annonce

Navnet Melanesien er dannet af græsk melas 'sort' og nesos 'ø', dvs. 'de sortes ørige'.

Melanesien ligger i den tropiske zone; nedbøren er de fleste steder rigelig, men på de bjergrige øer kan der være betydelige lokale forskelle. Traditionelt er melanesierne mere orienteret mod jorden end mod havet, og svedjebrug er mange steder fortsat det bærende erhverv. Enkelte småøer i Melanesien er af "polynesisk" type, atoller med laguner og koralrev; det er påfaldende, at disse almindeligvis bebos af ikke-melanesiere. Denne overensstemmelse mellem naturgeografi og folkekultur har længe interesseret geografer og antropologer, og melanesierne har i mere end 100 år måttet vænne sig til, at videnskabsmænd i detaljer har fulgt deres hverdagsliv. Spøgefuldt sagde man, at en typisk melanesisk familie består af far, mor, børn og den residerende antropolog. Nu er turismen stigende, bl.a. på hovedøerne i Fiji og Vanuatu, mens mange småøer fortsat er ret uberørte og kun har skibsforbindelse få gange om året.

De fleste steder er yams basisafgrøde, og kokos den mest udbredte salgsafgrøde. Minedrift spiller en stigende rolle. Det gælder for områdets stormagt, Papua Ny Guinea, små ønationer som Vanuatu og den franske koloni Ny Kaledonien. Bl.a. brydes guld, kobber og nikkel; mange steder sker det i konflikt med den lokale befolkning, og der er fortsat strid om rettighederne til jord, ikke mindst i Papua Ny Guinea (se Bougainville).

Folkeslag

Området har en etnisk meget sammensat befolkning. På Ny Guinea og det indre af de nærmeste større øer bor papuanere, som er indvandret i flere omgange, formentlig fra SØ-Asien. Denne befolknings historie går mindst 40.000 år tilbage... Læs videre om Melanesiens folkeslag.

Religion

I dag er flertallet af befolkningen kristent, men mange kristne retninger er præget af de traditionelle religioner. Dette gælder især på handlingssiden, hvor magi spiller en dominerende rolle... Læs videre om religion i Melanesien.

Historie

Begrebet Melanesien er en europæisk konstruktion skabt i 1832 og siden almindeligt brugt i både videnskabelig og populær litteratur. Det udtrykker det europæiske syn på den nyopdagede verden i Stillehavet... Læs videre om Melanesiens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke: Melanesien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123795