Juleøen, flere øer bærer eller har båret dette navn. Fælles for dem er, at de er blevet opdaget i juledagene. Én af dem ligger syd for Hawaii, hedder siden 1980 Kiritimati og er en af Line Islands i Kiribati. En anden ligger i Det Indiske Ocean, se Christmas Island.

Fra Island kendes en lille vulkansk Juleø (Jólnir), som syd for Surtsey dukkede op af havet i julen 1965. Den nåede en højde på næsten 70 m, før den i september 1966 atter var skyllet bort.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig