Bismarckarkipelaget, øgruppe ud for NØ-kysten af Ny Guinea; øerne danner en oval ring omkring Bismarckhavet og tilhører Papua Ny Guinea. Navnet stammer fra tiden, da området var en tysk koloni. I den sydlige del er der mange aktive vulkaner. Den største ø er New Britain med byen Rabaul. Øerne er dækket af regnskov; der dyrkes især kokos, kakao og oliepalmer.