Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Beringsstrædet

Oprindelig forfatter ROR Seneste forfatter Redaktionen

Beringsstrædet, strædet mellem Asien og Nordamerika, 86 km bredt på det smalleste sted. I midten, adskilt af datolinjen, som her følger 169°v.l., ligger Diomedeøerne, hvor Store Diomede hører til Rusland, mens Lille Diomede er amerikansk.

Det smalle stræde er dækket af fastis fra oktober til juni; indianernes og inuits mongolske forfædre indvandrede til Amerika ad denne vej.

Beringsstrædet blev opdaget af den russiske sømand Semjon Dezjnjov i 1648 og er senere opkaldt efter Vitus Bering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Ole Rasmussen: Beringsstrædet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46067