Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heard Island

Oprindelig forfatter ROR Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/11864/=ud_a_55786.mp3?revision=1

Heard Island, antarktisk ø i det sydligste Indiske Ocean; 370 km2. Øen er en gletscherdækket vulkan (Big Ben, 2745 m) og et af verdens mest ugæstmilde steder. Klimaet er blæsende og koldt med temperaturer nær 0 °C året rundt, og kun enkelte beskyttede steder er snefrie om sommeren. Den isoleret beliggende ø blev først opdaget i 1835 af orlogskaptajn J.J. Heard. Det omliggende hav er næringsrigt, og øen rummer store ynglebestande af bl.a. Kerguelen pelssæl, søelefanter og havfugle.

Sammen med de nærliggende mindre øer, Shag og McDonald Islands, har Heard siden 1947 været under australsk administration; ingen af øerne har permanent bosættelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Ole Rasmussen: Heard Island i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89713