Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

væringer

Oprindelig forfatter NL Seneste forfatter Redaktionen

væringer, i vikingetid og tidlig middelalder lejesoldater hos lokale fyrster i Rusland og Det Byzantinske Rige. De anvendtes af fyrsterne i bl.a. Novgorod og Kyjiv og omtales hyppigt i den russiske Nestorkrønike.

Ordet væringer kommer af oldnordisk væringar, plur. af væringi, af várar 'troskabsed, løfte', og -gengi 'en, som tilslutter sig noget', afledn. af ganga 'gå'.

De byzantinske kejsere anvendte skandinaviske lejetropper i mange krige, og der dannedes en særlig væringegarde i Konstantinopel, som udgjorde kejserens livvagt. Den mest berømte væringehøvding var den senere norske konge Harald 3. Hårderåde, som tjente den byzantinske kejser 1034-43. Efter 1066 udgjorde englændere i stigende grad væringegarden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Lund: væringer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181542