Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magnus 1. den Gode

Oprindelig forfatter NL Seneste forfatter Redaktionen

Magnus 1. den Gode, 1024-1047, konge af Norge fra 1035 og af Danmark fra 1042; søn af Olav 2. den Hellige. Kun ca. ti år gammel blev Magnus kåret til konge i Norge efter Knud 2. den Stores død. Da Knud 3. Hardeknud var blevet konge i England 1040, begyndte Magnus at erobre Danmark og vandt efter Hardeknuds død 1042 anerkendelse som dansk konge. Han sikrede bl.a. sin position her ved at skaffe rivalen Harald Thorkilsen af vejen. Magnus havde også planer om at erobre England, men kunne ikke realisere dem.

Mod slutningen af sin regering kom Magnus under pres af Svend 2. Estridsen, der, som mønterne viser, først vandt fodfæste i Skåne, siden fordrev Magnus helt. Magnus ligger begravet i Nidarosdomen i Trondheim.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Lund: Magnus 1. den Gode i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120601