Harald 1. Hårfager var konge af Norge.
Da de danske konger hen imod 900 en tid måtte opgive at hævde deres traditionelle magt i Norge, åbnedes der muligheder for lokale høvdinge. Ud fra det vestnorske kystområde søgte Harald at lægge resten af Norge under sig, men nåede næppe på noget tidspunkt at beherske hele landet. Han lod sin søn Håkon opfostre i England hos kong Athelstan, formentlig et udtryk for en politisk alliance mod Danmark.
Harald er i senere historieskrivning fremstillet som Norges egentlige grundlægger, og senere konger er gjort til hans efterkommere. Dette regnes nu for en konstruktion af 1200-tallets historikere, og Norges samling anses først for gennemført i 1000-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.