Sverige

Sveriges nationalflag blev indført officielt i 1906, men har været i brug siden 1500-tallet. Farverne er heraldiske og stammer fra det svenske rigsvåbens tre gule kroner på blå bund, som går tilbage til 1300-tallet. Læs mere om det svenske flag.

Det gamle svenske kerneland udgøres af egnen omkring Uppsala og Det Mellemsvenske Sund, i dag Stockholmsregionen. Læs mere om Sveriges geografi.

Plantegeografisk kan Sverige inddeles i fire regioner. I løvskovsregionen i Skåne, Blekinge og langs vestkysten omtrent til Göteborg findes bøgeskov og anden løvskov af vest- og centraleuropæisk type ... Læs mere om Sveriges planteliv.

Den svenske fauna er kendetegnet ved at være forholdsvis varieret med både arktiske, boreale og mellemeuropæiske arter. En del pattedyr som rødræv, lækat ... Læs mere om Sveriges dyreliv.

Sveriges nationalsprog er svensk, som er et af de nordiske sprog. Det er modersmål for det store flertal af befolkningen, og kun svensk er landsdækkende som offentligt sprog; siden 1995 har svensk desuden haft status som officielt sprog i EU. Læs mere om det svenske sprog.

I Sverige veg nordisk religion kun langsomt for kristendommen; skønt missionen begyndte i 800-900-tallet, sejrede den først i ca. 1100. Læs mere om religion i Sverige.

Sveriges Samling av grundlagar består af Regeringsformen (1975), Successionsordningen (1810), Tryckfrihetsförordningen (1949) og Yttrandefrihetsgrundlagen (1991) ... Læs mere om Sveriges forfatning.

Centraladministrationen, centrala ämbetsverken, har en relativt uafhængig og selvstændig stilling i forhold til regeringen. Læs mere om forvaltningen i Sverige.

Siden Sverige i begyndelsen af 1930'erne blev ramt af den store depression, har den offentlige sektor spillet en afgørende rolle i samfundsøkonomien. Læs mere om den svenske økonomi.

Sverige har internationalt en placering som fremtrædende velfærdsstat. Leveniveauet er højt, og indkomstfordelingen forholdsvis lige. Læs mere om Sveriges sociale forhold.

Sverige har i nogle år haft den højeste middellevetid i Norden. I 2006 var den 78,8 år for mænd og 83,1 år for kvinder. Læs mere om sundhedsforhold i Sverige.

Den restriktive svenske lovgivning, især i forbindelse med sundhedsskadelig konsumption, har givet anledning til den kritiske betegnelse "Forbudssverige". Læs mere om Forbudssverige.

Sverige hører sammen med Danmark, Finland, Island og Norge til den nordiske retsfamilie. Sverige deltager i nordisk lovsamarbejde ... Læs mere om det svenske retssystem.

De væbnede styrker er (2006) stadig under tilpasning til tiden efter den kolde krig. Styrken er 27.000. Hæren er på 13.800 med 8600 værnepligtige ... Læs mere om Sveriges militærvæsen.

Den svenske fagbevægelse fik sit egentlige gennembrud i 1880'erne. Fagforeningerne tilsluttede sig efter Göteborg-kongressen i 1886 det socialistiske program. Læs mere om den svenske fagbevægelse.

Et egentligt skolesystem i Sverige går tilbage til 1842, da Karl 14. Johan pålagde ethvert sogn at oprette en skole. Læs mere om uddannelsessystemet i Sverige.

Landets nationalbibliotek er Kungliga biblioteket i Stockholm, hvis oprindelse går tilbage til bogsamlinger fra 1500- og 1600-tallet opbygget af især dronning Kristina. Læs mere om Sveriges biblioteker.

Riksarkivet i Stockholm, oprettet 1618 som del af kongens kancelli og fra 1878 en selvstændig enhed, samler primært materiale fra centraladministrationen. Læs mere om Sveriges arkiver.

I Sverige står regional- og lokalpressen stærkt, da man fra statens side har valgt at yde pressestøtte for at sikre de trykte mediers overlevelse i lokalområderne. Læs mere om massemedier i Sverige.

De tidligste stavkirkeudsmykninger i 1000-tallet fra Hemse og Guldrupe på Gotland bærer præg af hedensk vikingeornamentik. Læs mere om svensk billedkunst.

Moderne svensk formgivning hviler bl.a. på en håndværkstradition og en formverden rundet af almuekunsten, en kunst med stærkt egnspræg overleveret i fx bemalede møbler, malede vægdekorationer ... Læs mere om kunsthåndværk og design i Sverige.

I middelalderen og renæssancen var der et omfattende træbyggeri, hvoraf der bl.a. er bevaret kirken i Södra Råda i Värmland fra ca. 1300 og stavkirken i Hedared i Västergötland fra ca. 1500. Læs mere om arkitektur i Sverige.

Det nordiske fællessprog bevarede sin enhed til op mod år 1000, således også fantasiens sprog, poesien og den mundtlige fortælling. Læs mere om svensk litteratur.

Den ældste bevarede skuespiltekst, Tobie Comedia (1550), er tilskrevet Sveriges reformator, Olaus Petri. Læs mere om svensk teater.

I Sverige har folkedans og ballet historisk været de dominerende danseformer. Balletten kendes i Sverige fra 1600-tallet, og den fik sit eget kompagni i 1773. I den udstrækning folkedans findes i dag, dyrkes den primært i foreninger. Læs mere om dans i Sverige.

Til forskel fra Danmarks musikhistorie, hvor brande har ødelagt væsentlige dele af det skriftlige kildemateriale, er Sveriges veldokumenteret igennem talrige overleverede musikalier. Læs mere om svensk musik.

Sveriges første offentlige filmforevisning fandt sted i 1896 i Malmø, i 1897 blev de første små fiktionsfilm indspillet, og i 1904 åbnedes i Stockholm den første permanente biograf; filmcensuren blev indført i 1911. Læs mere om svensk film.

Idrætsbevægelsen i Sverige har ca. 3 mio. medlemmer og er dermed landets største folkebevægelse. Læs mere om sport i Sverige.

Sveriges madkultur udviser tydelige regionale forskelle. Nord for de store søer var økonomien traditionelt baseret på kvæg- og gedeavl ved fäbodsväsen ... Læs mere om det svenske køkken.

• Sveriges statsministre
• Sveriges regenter
• Sveriges historie
• Sveriges forhistorie
• Sveriges historie 800-1523
• Sveriges historie 1523-1809
• Sveriges historie 1809-1905
• Sveriges historie 1905-2002
• Sveriges historie i 2000-tallet

• Europas lande