Erik den Hellige, d. 1160, konge af Sverige og Sveriges nationalhelgen. Erik var konge med basis i Västergötland. I kamp med fætteren kong Sverker 1. beherskede Erik Uppland og forsvarede det kristne kongedømme. Det er sandsynligt, at Erik foretog missionskorstog til Finland, og at han indsatte munke som domkapitel i Uppsala. Her blev han dræbt af Magnus Henriksen (d. 1161). Efter sønnen Knut Erikssons magtovertagelse i 1167 blev Erik æret som martyr, og hans jordiske rester var senest i 1198 skrinlagt i Uppsala Domkirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.