Birger Magnusson, ca. 1280-1321, svensk konge 1290-1318, søn af kong Magnus Ladelås. I begyndelsen af Birger Magnussons regeringstid rådede rolige forhold, men der blev uro, da kongens yngre brødre, der havde fået hertugdømmer, forsøgte at drive politik på egen hånd. Det kom til et brud mellem kongen og hans brødre, som i 1304 måtte flygte til Norge, hvor de fik støtte af den norske konge. Hertugerne vendte dog tilbage til Sverige og tvang kongen til at afsætte den mægtige marsk Torgils Knutsson, der blev dømt som fjende af kirken og henrettet. Birger genoptog derefter sin fars kirkevenlige politik, men hertugerne tog ham til fange på Håtuna Kongsgård i efteråret 1306, den såkaldte Håtunaleken. En magtkamp begyndte mellem den snart derefter frigivne kong Birger og hertug Erik, der opbyggede et eget rige ved Götaelvens munding. Birger blev støttet af sin svoger Erik 6. Menved i Danmark, og ved en fredsaftale i Helsingborg i 1310 blev Birger anerkendt som svensk konge, men modtog til forvaltning alene Østsverige og visse nordlige dele af riget. Vestsverige skulle tilhøre hertugerne, der dog i 1317 blev taget til fange af Birger i Nyköping, hvor de sultede ihjel, det såkaldte Nyköpings Gästabud. Birger flygtede i 1318 via Gotland til Danmark, hvor han døde tre år efter og blev begravet i Ringsted.