Ingeborg Håkonsdatter, 1301-1361, norsk prinsesse, datter af kong Håkon 5. Magnusson; som etårig trolovet med og i 1312 gift med den svenske hertug Erik Magnusson. Efter Eriks død i 1318 blev hun formynder for sønnen Magnus Eriksson (Smek), der i 1319 som treårig blev konge af Norge og Sverige, og hun blev medlem af både det norske og det svenske rigsråd og besad slotte og len i Västergötland, Värmland, Halland og Bohuslän. Sammen med den hallandske hertug Knud Porse, som hun giftede sig med i 1327, samlede Ingeborg i begyndelsen af 1320'erne et parti, der i alliance med sønnen og Mecklenburg førte en selvstændig udenrigspolitik og ønskede at løsrive Skånelandene fra Danmark. Denne eventyrpolitik førte til, at hun i 1326-27 mistede al politisk indflydelse i Norge og Sverige. Om hun siden kom til at spille nogen politisk rolle, lader sig ikke afgøre.