Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tage Erlander

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

Tage Erlander tv. i 1969 sammen med Olof Palme, der samme år blev hans efterfølger som statsminister og partiformand. De var vidt forskellige personligheder, men udgjorde i en årrække et dynamisk par i spidsen for det svenske Socialdemokrati. Erlander havde rod i de folkelige bevægelser og levede i overensstemmelse hermed spartansk, grænsende til det puritanske, mens Palme med sin baggrund i borgerskabet mere repræsenterede en statsmandsstil af internationalt tilsnit.

Tage Erlander tv. i 1969 sammen med Olof Palme, der samme år blev hans efterfølger som statsminister og partiformand. De var vidt forskellige personligheder, men udgjorde i en årrække et dynamisk par i spidsen for det svenske Socialdemokrati. Erlander havde rod i de folkelige bevægelser og levede i overensstemmelse hermed spartansk, grænsende til det puritanske, mens Palme med sin baggrund i borgerskabet mere repræsenterede en statsmandsstil af internationalt tilsnit.

Tage Erlander, 1901-1985, svensk politiker, statsminister 1946-69. Tage Erlander voksede op i et liberalt, frikirkeligt lærerhjem i Värmland. Efter natur- og samfundsvidenskabelige studier ved Lunds Universitet blev han i 1928 fil.kand. I studietiden var han aktiv i den kulturradikale gruppe D.Y.G., og efter eksamen meldte han sig ind i Socialdemokratiet.

Tage Erlander blev i 1930 valgt til Lunds Bystyre og var 1932-73 medlem af Riksdagen. Erlander gjorde hurtigt karriere i både partiet og statsapparatet. I 1938 blev han statssekretær i Socialdepartementet, i 1944 konsultativ statsråd og i 1945 kirke- og undervisningsminister.

Da den socialdemokratiske partileder og statsminister Per Albin Hansson uventet døde i 1946, blev Erlander til manges overraskelse valgt til hans efterfølger; valget skete efter en skarp partistrid med Erlanders læremester, socialminister Gustav Möller. Erlander konsoliderede hurtigt sin stilling og forblev parti- og regeringsleder i 23 år, hvilket er længere end nogen anden i de vestlige demokratier.

Annonce

Erlanders regeringstid blev det svenske Socialdemokratis storhedstid, og ved valget i 1968, det sidste med Erlander som leder, fik partiet over 50% af stemmerne; i perioden 1951-57 deltog Centerpartiet i regeringen. Han engagerede sig stærkt i forhandlingerne om et nordisk forsvarssamarbejde 1948-49, men fastholdt efter deres sammenbrud Sveriges vestligt orienterede neutralitet.

Tage Erlander blev hovedarkitekten bag udformningen af den svenske velfærdsstat, godt støttet af stærke finansministre og andre kolleger, som han gav stort, selvstændigt råderum. Som et vigtigt instrument i sin politik udbyggede han det såkaldte Harpsunddemokrati, uformelle møder med ledere fra erhvervs- og organisationslivet.

Uden at have de store visioner var Erlander en statsmand, der tænkte langt, og han var suveræn som parlamentarisk taktiker. Hans polemiske talent mildnedes af en underfundig humor, og hans analytisk ræsonnerende evner var forenet med udpræget beslutningsdygtighed.

I 1969 trådte han tilbage og overlod partiformandskabet og statsministerposten til Olof Palme.

Tage Erlander tilbragte herefter sit otium i en æresbolig, som Socialdemokratiet havde bygget til ham, og skrev 1972-82 sine erindringer i seks bind.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Tage Erlander i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71927