• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Per Albin Hansson

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

Per Albin Hansson på vej til arbejde i en stockholmsk sporvogn. Som næsten alle ledende svenske socialdemokrater under folkhemmets opbygning lagde Hansson vægt på en beskeden, nærmest puritansk livsførelse. Den bidrog i høj grad til hans uovertruffent stærke stilling som folkelig leder. Udateret fotografi.

Per Albin Hansson på vej til arbejde i en stockholmsk sporvogn. Som næsten alle ledende svenske socialdemokrater under folkhemmets opbygning lagde Hansson vægt på en beskeden, nærmest puritansk livsførelse. Den bidrog i høj grad til hans uovertruffent stærke stilling som folkelig leder. Udateret fotografi.

Per Albin Hansson, 1885-1946, svensk politiker, statsminister 1932-46 med en kort afbrydelse i 1936. Hansson voksede op i et arbejderkvarter i Malmø og fik efter blot fire års skolegang arbejde som buddreng. Han knyttedes tidligt til arbejderbevægelsen og var i 1903 medstifter af Socialdemokratiska Ungdomsförbundet og dets formand 1908-09. Fra 1904 var Hansson journalist ved avisen Arbetet i Malmø; efter et nederlag til de mere yderligtgående i partiet, heriblandt Z. Höglund, kom han i 1910 til Social-Demokraten i Stockholm og efterfulgte i 1917 Hjalmar Branting som chefredaktør. Under de politiske opgør mellem moderate og revolutionære socialdemokrater i kølvandet på Den Russiske Revolution i 1917 stillede Hansson sig utvetydigt på moderat side. Han var medlem af Riksdagen fra 1918 til sin død.

Hansson fik hurtigt en central position og blev forsvarsminister i de socialdemokratiske regeringer 1920, 1921-23 og 1924-26. Efter Brantings død i 1925 blev han trods betydelig modstand valgt til partiformand og konsoliderede i de følgende år sin stilling som Socialdemokratiets ubestridte førstemand. Midt under den økonomiske krise blev Hansson i 1932 leder af en socialdemokratisk mindretalsregering. Gennem store forlig, især med Bondeförbundet (nuv. Centerpartiet) om den såkaldte krisuppgörelsen i 1933, fik han støtte til en aktiv politik mod arbejdsløshed og landbrugskrise samt til en omfattende socialpolitisk indsats. Hanssons regering afløstes i sommeren 1936 af en regering under Bondeförbundet, men allerede i september samme år dannede han igen regering, denne gang i koalition med Bondeförbundet; 1939-45 stod han i spidsen for en samlingsregering, og 1945-46 dannede han atter en ren socialdemokratisk regering.

Hansson slog sin position som statsmand fast under 2. Verdenskrig; udadtil sikredes Sveriges formelle, senere noget omstridte neutralitet, og indadtil etableredes borgfred, dvs. samarbejde mellem alle betydelige partier. Grundlaget for dette var en selvforsyningspolitik og en styrkelse af forsvaret. Hanssons vision om Sverige som "det goda folkhemmet" og hans mange henvendelser til befolkningen over radioen bidrog til national samling og til hans ry som landsfader. Han er en af de få politikere, som næsten hele den svenske nation har været på fornavn med; Per Albin fremstår stadig ligesom Stauning i Danmark som synonym med den epoke, da Socialdemokratiet omdannedes fra klasseparti til folkeparti og fra kampparti til magtens parti.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Per Albin Hansson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88870

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Per Albin Hansson Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik