Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Margot Wallström

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/30092/=ud_a_500000155.mp3?revision=1

Margot Wallström, f. 28.9.1954, svensk socialdemokratisk politiker, EU-kommissær 1999-2010. Margot Wallström begyndte sin politiske karriere i Svensk Socialdemokratisk Ungdom. Hun var 1979-85 medlem af Riksdagen og 1988-91 viceminister med ansvar for ungdoms-, kirke-, ligestillings- og forbrugerspørgsmål. 1993-94 var Margot Wallström direktør for en regional tv-station. 1994-96 var hun kulturminister og 1996-98 socialminister i Göran Perssons regering.

1999 udnævntes hun til EU-kommisær med ansvar for miljø, og 2004 genudnævntes hun, nu som første næstformand i EU-kommissionen med ansvar for interinstitutionelle relationer og kommunikationsstrategi. 2010-12 var Margot Wallström FN's generalsekretariats specialrepræsentant for seksuel vold i konflikter.

I sommeren 2014 vendte Margot Wallström tilbage til partipolitik, og senere samme år udnævntes hun til udenrigsminister i Stefan Löfvens rød-grønne regering.

Annonce

Hun er medforfatter til Folkens Europa eller varför är det så svårt att älska EU? (2004).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Margot Wallström i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181887