Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Gustaf Westman

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

Karl Gustaf Westman, 1876-1944, svensk retshistoriker og politiker. Westman var professor ved Uppsala universitet 1910-41. Politisk var han konservativ og stærkt engageret i forsvarssagen. Han var kirkeminister i regeringen Hammarskjöld 1914-17 og medlem af Riksdagens førstekammer 1919-43, først for Jordbrukernes Riksförbund. Efter partiets sammenlægning med Bondeförbundet i 1921 blev han en af dette partis mest fremstående politikere. Han medvirkede i kriseforliget med socialdemokraterne i 1933 og var udenrigsminister i den kortvarige regering Bramstorp 1936 og justitsminister i koalitionsregeringen med Socialdemokratiet 1936-39 samt i den efterfølgende samlingsregering. Han kritiseredes kraftigt for en stram censurpolitik i krigens første år. I 1943 gik han af pga. sygdom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Karl Gustaf Westman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182427