Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Björklund

Oprindelige forfattere MeHa og NFC Seneste forfatter Redaktionen

Jan Björklund, f. 18.4.1962, svensk politiker, uddannet officer; uddannelsesminister 2007-14, vicestatsminister 2010-14. Som 25-årig indvalgtes Jan Björklund 1987 i Folkpartiet liberalernas hovedbestyrelse, og 1995 blev han medlem af partiledelsen. Han beklædte en række poster i Stockholm bystyre og valgtes 2006 til Riksdagen. Allerede inden da havde han haft stor indflydelse på udformningen af den borgerlige alliances skolepolitik, og efter alliancens magtovertagelse 2006 blev han udpeget til skoleminister, fra 2007 også uddannelsesminister. Efter Riksdagsvalget i 2010 fortsatte han som uddannelsesminister og blev desuden vicestatsminister.

I 2007 afløste han Lars Leijonborg som Folkpartiets leder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Niels Finn Christiansen: Jan Björklund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47855