Liberalerna

Liberalerna er et svensk politisk parti, der blev dannet i 1934 ved en sammenslutning af flere liberale, frisindede partier. Det hed indtil 1990 blot Folkpartiet. Herefter hed det i mange år Folkpartiet liberalerna, men skiftede i 2015 navn til alene at hedde Liberalerna.

Liberalerna har ideologiske rødder i klassisk liberalisme, der forenes med et stærkt engagement for menneskerettigheder. Under Bertil Ohlins ledelse i 1930'erne og 1940'erne omdefineredes det ideologiske grundlag til en socialliberalisme, der betonede frihed og social retfærdighed. I den periode blev partiet ledende oppositionsparti til Socialdemokratiet, hvis velfærdspolitik det dog i vid udstrækning støttede.

I 1960'erne og 1970'erne indgik det (dengang som Folkpartiet) i det såkaldte mittensamverkan med Centerpartiet med det formål at skabe et realistisk borgerligt alternativ til Socialdemokratiet. Folkpartiet deltog 1976-78 i en borgerlig trepartiregering, dannede 1978-79 under ledelse af Ola Ullsten regering alene og indgik igen i en borgerlig koalitionsregering 1979-82. I 1990'erne gik partiet tilbage, og ved valget i 1998 fik det 4,7% af stemmerne, det laveste resultat i partiets historie.

Udviklingen vendte ved valget i 2002, da partiet oplevede en eksplosionsagtig fremgang til 13,3% af stemmerne. Folkpartiet liberalerna indgik siden i den borgerlige "Allians för Sverige". Partiets tilslutning ved valget 2006 faldt til 7,5% af vælgerne, men gennem den samlede borgerlig valgsejr opnåede partiet en plads i regeringen Reinfeldt.

Ved valget i 2010 faldt andelen yderligere til 7,06 % af stemmerne, men partiet fortsatte regeringssamarbejdet med Reinfeldt.

Riksdagsvalget i 2014, som førte til regeringen Reinfeldts afgang, resulterede i yderligere tilbagegang for Folkspartiet liberalerna, der kun opnåede 5,4 % af stemmerne.

Meningsmålingerne forud for riksdagsvalget i september 2022 var i en periode ikke gunstige for partiet, idet de viste en tilslutning under spærregrænsen på 4 %. De seneste meningsmålinger (DN/Ipsos, Aftonbladet/Novus) fra august 2022 har dog vist en tilslutning på +/- 5 %, altså over spærregrænsen på 4 %.

Folkpartiets vælgerkorps repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, i de seneste årtier dog med tyngdepunkt blandt de store byers funktionærer og akademikere. I perioden 2007-2019 var Jan Björklund leder af partiet. I juni 2019 afløstes han af Nyamko Sabuni, hvis valg til partileder gav anledning til en del intern diskussion, ikke mindst efter at hun bekendtgjorde, at partiet ved næste valg (dvs. 2022) ville arbejde for en borgerlig regering, også selv om en sådan forudsatte støtte fra Sverigedemokraterna.

I marts 2022 afgik Sabuni imidlertid helt uventet som partileder. Hun efterfulgtes af partiveteranen Johan Persson, som dog straks bekræftede, at skiftet på partilederposten ikke betød en ændret holdning til spørgsmålet om støtte fra Sverigedemokraterna til sikring af en borgerlig regeringsdannelse efter riksdagsvalget i september 2022.

Ved riksdagsvalget 11. september fik Liberalerna 4,6 % pct. af stemmerne og klarede sig dermed fri af spærregrænsen, dvs. tilbagegangen blev ikke så slem, som nogen havde frygtet. Mandattallet gik ned fra 20 til 16.

At resultatet blev bedre end frygtet, skyldes angiveligt Johan Perssons popularitet og ligefremme facon; det må dog også antages at partiet har fået sympatistemmer fra andre partiers vælgere, som nødigt så, at partiet røg ud af Rilsdagen.

Partiets medlemstal i december 2021 var 11.400.

Det samlede resultat af riksdagsvalget den 11. september 2022 var sådan, at de fire partier Liberalerna, Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna indledte forhandlinger om en eller anden form for regeringsdannelse. Den 14. oktober kunne resultatet offentliggøres, og det var, at de tre førstnævnte dannede regering under Ulf Kristersson (M) som statsminister, mens Sverigedemojraterna blev parlamentarisk støtteparti, så der i alt stod 176 mandater bag regeringen mod 173 i opposition. Regeringsgrundlaget var den såkaldte Tidö-aftale, som over 62 sider redegør for samarbejdsreglerne mellem de fire partier, og hvilke politikområder, den nye regering skal arbejde med.

Aftalen bører tydeligt præg af, at Sverigedemokraterna har fået akcepteret mange af sine synspunkter på især indvandring og integration og moderaterna deres om kriminalitetsbekæmpelse.

Det har givet anledning til en del kritik fra det liberale bagland, som ikke synes, at de liberale mærkesager har fået en stærk nok placering i regeringsgrundlaget. Om det vil føre til parlamentarisk uro, der kan udfordre regeringen indefra, vil dog først vise sig, når de mange punkter i Tidö-aftalen skla udmøntes i konkret lovgivning. I første omgang holdt den liberale riksdgasgruppe sammen ved statsministerafstemningen og stemte for Ulf Kristersson som statsminister.

Den nye regering, som har fem liberale ministre, tiltrådte 18. oktober 2022. Johan Persson, Liberalernas partileder, fik den tunge post som arbejdsmarkeds- og integrationsminister.

SBCs store måling af partiernes vælgertilslutning i maj 2023 (DN 2. juni 2023) viste for Liberalerna en tilslutning på beskedne 3,4 %, altså tilbagegang siden valget i september 2022, og oven i købet under spærregrænsen på 4 %. Tilbagegangen må dels forklares med små koalitionspartneres normale skæbne ved regeringsdeltagelse, dels med mange traditionelle partitilhængeres uro og ubehag ved den politik regeringen fører, og som partiet altså er medansvarlig for.

I DN's og Ipsos meningsmåling i oktober 2023 fortsatte nedgangen ikke overraskende, og Liberalerna har nu kun tilslutning fra 2 % af vælgerne.