Bo Lundgren, f. 11.7.1947, svensk økonom og politiker. Bo Lundgren var medlem af Riksdagen for Moderata Samlingspartiet 1976-2004. Hans politiske hovedområde var skattepolitik. 1991-94 var Bo Lundgren statsråd og vicefinansminister i Carl Bildts regering. I 1999 efterfulgte han Bildt som leder af partiet, men formåede ikke at bevare partiets popularitet blandt vælgerne ved riksdagsvalget i 2002. Bo Lundgren forlod formandsposten i 2003. Siden 2004 har han været leder af Riksgäldskontoret.
Bo Lundgren
Faktaboks
Bo Lundgren
- Født
- 11. juli 1947
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.