Regeringsform, svensk betegnelse for en forfatningslov; første gang brugt ved Regeringsformen af 1634, der dels fastsatte forvaltningens opbygning og kompetence, dels gav regler for formynderstyrelsen under dronning Kristinas mindreårighed. Regeringsformen af 1809 var opbygget efter Montesquieus principper om adskillelse af den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Skatteudskrivningsretten tilkom alene Riksdagen, mens lovgivningsretten skulle udøves af konge og Riksdag i fællesskab; om parlamentarisme var der ikke tale. Desuden blev en række borgerlige frihedsrettigheder garanteret. Regeringsformen blev fulgt op af en særlig trykkefrihedsforordning og i 1810 af en riksdagsordning. Betegnelsen bruges i dag om en af de fire nugældende svenske forfatningslove.