Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

adelsmöte

Oprindelig forfatter UBra Seneste forfatter Redaktionen

adelsmöte, sammenkomst hvert tredje år for den svenske adel i Riddarhuset i Stockholm, hvorunder fællesanliggender og -interesser drøftes. Adelsmöte blev indført i 1869 efter afskaffelsen i 1866 af adelens særlige standsprivilegier i Riksdagen. Hver adelsfamilie er ligesom i stændertiden repræsenteret med én mandlig stemme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulrik Brandt: adelsmöte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32851