• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl 10. Gustav

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Karl 10. Gustav som feltherre i rustning og med marskalstav. Kronen er anbragt i baggrunden. Kunstneren, den danske hofmaler Abraham Wuchters, har formået at udtrykke kongens viljestyrke, mens intet i den tunge skikkelse afslører hans dristighed og hurtighed. Maleri fra ca. 1658; Gripsholm.

Karl 10. Gustav som feltherre i rustning og med marskalstav. Kronen er anbragt i baggrunden. Kunstneren, den danske hofmaler Abraham Wuchters, har formået at udtrykke kongens viljestyrke, mens intet i den tunge skikkelse afslører hans dristighed og hurtighed. Maleri fra ca. 1658; Gripsholm.

Karl 10. Gustav, 8.11.1622-13.2.1660, pfalzgreve, konge af Sverige fra 1654. Karl Gustav var opdraget i Sverige, hvor hans far, pfalzgreve Johan Kasimir, var gift med Katarina, Gustav 2. Adolfs søster.

1644-48 var han ved de svenske hære i Tyskland, til sidst som generalissimus. En ungdomsforlovelse med kusinen dronning Kristina gav Karl Gustav og andre grund til at tro, at han ville blive gift med hende; hun endte dog med at erklære, at hun ikke ville indgå ægteskab overhovedet, men gennemtvang i stedet, at Karl Gustav i 1649 blev valgt til svensk tronfølger. Da Kristina i 1654 frasagde sig tronen, blev Karl Gustav derfor konge.

Hele Karl 10. Gustavs regeringsperiode blev domineret af krig, så andre spørgsmål måtte hvile, fx den påbegyndte reduktion af det bortgivne krongods. Krigen kom i høj grad med Karl Gustavs gode vilje, for han følte sig stærkt knyttet til arven fra Trediveårskrigen og til hæren, som var svær at opretholde uden midler fra besatte lande.

Annonce

Polen blev valgt som mål og angrebet i 1655, og her viste Karl Gustav sig som en overordentlig energisk og idérig hærfører og udenrigspolitiker. Han havde derfor indledningsvis fremgang og blev hyldet som konge i store dele af Polen, men i løbet af 1656 blev svenskerne mødt af et polsk oprør, og Karl 10. Gustavs sejr ved Warszawa i juli 1656 standsede ikke modgangen. 1656-57 sluttede Rusland, Danmark, Brandenburg og kejseren sig til krigen mod Sverige. Karl Gustav forlod derfor Polen og vandt 1657-58 sin store sejr over Danmark, der ved Roskildefreden måtte afstå Skånelandene.

Det er ikke fuldt opklaret, hvorfor Karl 10. Gustav i august 1658 brød freden og angreb Danmark igen, nu med det mål at erobre hele landet, men hensynet til hærens opretholdelse og utryghed ved Danmarks politik var blandt grundene. Krigens uheldige forløb, hvor de svenske hære led store tab, og hvor Stormen på København i februar 1659 under Karl Gustavs egen ledelse mislykkedes, pegede mod en fred, hvor dele af gevinsten fra 1658 måtte opgives.

Karl Gustav-krigene. Det dansk-svenske naboskab har gennem lange perioder været anstrengt; en af de begivenheder, der nærede fjendskabet langt frem i tiden, var Karl Gustav-krigene 1657-58 og 1658-60, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Tegningen viser søslaget ved Kronborg 29.10.1658, da den af Nederlandene udsendte hjælpeflåde besejrede den svenske. Tegningen er udført af den hollandske marinemaler Willem van de Velde, der som passager på et af de nederlandske skibe oplevede slaget på første hånd.

Karl Gustav-krigene. Det dansk-svenske naboskab har gennem lange perioder været anstrengt; en af de begivenheder, der nærede fjendskabet langt frem i tiden, var Karl Gustav-krigene 1657-58 og 1658-60, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Tegningen viser søslaget ved Kronborg 29.10.1658, da den af Nederlandene udsendte hjælpeflåde besejrede den svenske. Tegningen er udført af den hollandske marinemaler Willem van de Velde, der som passager på et af de nederlandske skibe oplevede slaget på første hånd.

Det var Karl 10. Gustav dog ikke meget villig til, så han forsøgte at skabe ny fremgang ved personligt at lede et angreb på Norge og indkaldte en Rigsdag til Göteborg, hvor der skulle træffes beslutninger til støtte for fortsat krig. Under Rigsdagen blev han ramt af lungebetændelse og døde efter få dages sygdom. Det blev derfor Karl 11.s formynderregering, der kom til at slutte freden i København med Danmark og freden i Oliva med Sveriges andre fjender. Se også Karl Gustav-krigene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Karl 10. Gustav i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104315