Johannes Messenius

Messenius gik på latinskolen i Vadstena og blev sandsynligvis allerede dengang katolik. Efter at den svenske kirke ved synoden i Uppsala i 1593 endegyldigt var blevet luthersk, flyttede Messenius til Gdańsk og begyndte lidt senere at læse ved jesuiterkollegiet i Braunsberg (Braniewo), hvor han forblev indtil 1603.

Efter 1603 begav han sig på en dannelsesrejse, som bl.a. førte ham til Krakow, Rom, Ingolstadt og Prag. I 1606 åbnede han en privat skole i Gdańsk.

I 1609 blev han professor ved Uppsala Universitet. Han var vellidt som underviser, men kom – måske netop derfor – hurtigt i konflikt med nogle professorkolleger. De ømme punkter var altid spørgsmålene om, hvor ægte Messenius’ lutherske tro var, og hvor stor hans loyalitet til den svenske konge var. Dengang blev Sverige og Polen styret af to konkurrerende grene af Vasaslægten – den ene luthersk, den anden katolsk.

I sin tid i Uppsala forfattede Messenius flere dramaer om historiske emner. Hans studerende opførte dem. Desuden skrev han bøger om Sveriges historie.

En strid med professorkollegaen Johan Rudbeck blev løst ved, at begge blev flyttet væk fra universitetet. Messenius fik ansvaret for kronens ældre arkivalier og blev dermed en forløber for de senere rigsarkivarer.

I 1616 blev Messenius dømt til døden for landsforræderiske forbindelser med Polen, men dommen ændredes snart til fængsel på Kajaneborg i Österbotten, Finland. Her skrev han Scondia illustrata, et stort værk om svensk historie, som dog først blev trykt i årene 1700–1705. I 1635 blev Messenius løsladt, men døde året efter.

• Sveriges historie 1523-1809
• om synoden i Uppsala (Uppsala möte) i artiklen om Uppsala
• lutheranske kirker
• katolske kirker

• Svenskt biografisk lexikon