Erik Jöransson Tegel, 1563-1636, svensk historiker og embedsmand, søn af Jöran Persson. Tegel bestred flere forskellige embeder under Karl 9. og Gustav 2. Adolf, men kendes især for sine værker om Gustav Vasas og Erik 14.s historie; de blev begge til på foranledning af Karl 9. og skulle være et svar på Arild Huitfeldts Danmarkshistorie.