Erik 14.

Erik 14., 13.12.1533-26.2.1577, konge af Sverige 1560-68, søn af Gustav 1. Vasa, gift med Karin Månsdotter i 1568.

Erik 14.s bestræbelser på at styrke kongemagten gennem de såkaldte Arbogaartikler i 1561 og gennem oprettelse af en politisk domstol, Höga Nämnd, førte til splittelse i kongefamilien og konflikt med dele af adelen.

Erik 14. erhvervede i 1561 Reval og de estiske landskaber. Sveriges videre ekspansion i Baltikum og en kompromisløs politik over for Danmark førte til Den Nordiske Syvårskrig 1563-70, hvorunder Erik 14.s mål var at erobre de østdanske provinser og Norge.

Militære tilbageslag skærpede imidlertid konflikten med adelen, og da kongen i maj 1567 fik et mentalt sammenbrud, blev en række højadelige dræbt (Sturemordene). Året efter blev han afsat og fængslet som "tyran" af sine halvbrødre Johan (3.) og Karl (9.). I fængslet blev han en tid mishandlet og ydmyget, og i 1573 blev hans hustru taget fra ham. Fangenskabet voldte problemer, bl.a. i form af en række sammensværgelser; man søgte at løse dem ved at flytte Erik fra slot til slot, og der udarbejdedes en forskrift for, hvorledes han skulle dræbes i tilfælde af en vellykket opstand.

Tidligere antog man, at Erik døde som følge af arsenikforgiftning, men det har ikke kunnet bekræftes, heller ikke gennem en teknisk undersøgelse i 1958.

Erik 14. ligger begravet i Västerås Domkirke. Hans spaltede personlighed og tragiske skæbne har givet stof til bl.a. et drama af August Strindberg, Erik 14. (1899).