Madskat, i ældre tid forskellige naturalafgifter i form af korn, kød, ost m.m. I Danmark kendes madskat til hoffets underhold i senmiddelalderen, og i 1500- og 1600-t. optræder madskatter i krigstid til hærens underhold. I Sverige brugtes betegnelsen helt frem til 1862, nemlig om en årlig naturalieafgift til sognepræsten.