Wadenstierna,

svensk slægt, som består af to grene, der er beslægtede gennem ægteskab.

Den ældre slægtsgren stammer fra Västmanland. Den ældst kendte er bonden Anders i Torshem og Vappeby i Torstuna sogn. Hans sønnesøn var bonden i Vappeby og herredsdommeren Tomas Olofsson (levede 1685). Dennes søn, assessoren i Svea hofret Lars Wadensteen (1649-1704), adledes 1702 af Karl 12. med navnet Wadenstierna, og slægten introduceredes i 1707.

Den finlandssvenske slægt går tilbage til major Otto Johan Colliander (1764-1809) fra Helsinki; han adopteredes i 1802 ind i slægten og blev introduceret i 1807.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig