Svante Nilsson Sture, ca. 1460-1512, svensk rigsforstander fra 1504. Svante Nilsson, som aldrig selv anvendte navnet Sture, sad fra 1482 i rigsrådet, hvor han var et magtfuldt medlem af oppositionen mod rigsforstander Sten Sture d.æ. Han var desuden tilhænger af en union med Danmark, men efter Kalmarunionens genoprettelse i 1497 lagde han hurtigt afstand til kong Hans og nærmede sig Sten Sture, som han hjalp tilbage til magten i 1501.

Hans egen periode som rigsforstander blev domineret af den permanente konflikt med kongerne af Danmark. Svante Nilsson var i stand til at holde dem væk fra Sveriges trone, men prisen var en række kompromiser med rigsrådet, hvilket svækkede hans egen magt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig