Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl 8. Knutsson Bonde

Oprindelig forfatter JEO Seneste forfatter Redaktionen

Karl 8. Knutsson Bonde, 1408/1409-15.5.1470, konge af Sverige 1448-57, 1464-65 og 1467-70, søn af Knut Tordsson (Bonde) og Margareta Karlsdatter. Karl Knutsson gjorde sig første gang politisk bemærket ved i 1434 at slutte sig til Engelbrekt Engelbrektssons oprør mod Erik 7. af Pommern. Året efter var han en kort periode kongelig marsk, men i 1436 brød han atter med kong Erik og tilsluttede sig oprørsbevægelsen, som snart valgte ham til rigshøvedsmand på linje med Engelbrekt. I oktober 1438 blev han valgt til rigsforstander og leder af konflikten med kong Erik, som ikke ville opfylde Kalmarforliget fra 1436.

Karl Knutsson modtog store forleninger, især i Finland, som kompensation af Christoffer 3. af Bayern, efter at denne i 1440 var blevet valgt til svensk konge. Efter Christoffers død ankom Karl Knutsson i sommeren 1448 fra Viborg Slot til Stockholm, hvor han valgtes til svensk konge. Han forsøgte 1448-49 uden held at vinde Gotland, og trods hans kroning i Trondheim i 1449 lykkedes det heller ikke at vinde Norge. Et nordisk rigsrådsmøde 1450 enedes om, at Karl skulle overdrage sine rettigheder til Norge til kong Christian 1. i Danmark. I 1452 indledte Karl et felttog mod Skåne og Blekinge, og følgen blev en mangeårig krig mellem rigerne.

Karl stræbte efter at befæste sin kongemagt, bl.a. ved at effektivisere fogedforvaltningen, ved udstedelse af handelsbestemmelser og ved en reduktion af kirkegods for at styrke kronens finansielle grundlag. Kongen kom herved i konflikt med gejstlige og adelige stormænd, og i begyndelsen af 1457 udbrød der et oprør under ledelse af ærkebiskop Jöns Bengtsson Oxenstierna, hvorefter Karl søgte tilflugt i Danzig. I juni samme år blev Christian 1. valgt til konge i Sverige.

Annonce

Stridigheder mellem Christian 1. og magtfulde grupper i det svenske aristokrati førte til, at Karl i 1464 blev kaldt tilbage til Sverige og genindsat som konge. Han kom dog snart i konflikt med slægtsgruppen Oxenstierna-Vasa og opgav i januar 1465 kronen, men fik to finske forleninger. I 1467 blev han konge for tredje gang; da han døde i 1470, blev han bisat i Riddarholmskyrkan i Stockholm.

Karl Knutsson var blandt sin samtids rigeste i Sverige, og han foretog omfattende godskøb for at styrke sit magtgrundlag. Hans kongedømme savnede dog fast tilslutning fra adelen og forblev isoleret i udenrigspolitisk henseende, men kan betragtes som en forløber for Gustav Vasas senere nationale kongedømme. Karl Knutsson benyttede bevidst forskellige propagandamidler, bl.a. igangsatte han udarbejdelsen af Karlskrøniken.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens E. Olesen: Karl 8. Knutsson Bonde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104313