Erik Eriksson Gyllenstierna, d. 1477, svensk rigshofmester; søn af Erik Nielsen Gyldenstierne. Erik Eriksson Gyllenstierna blev rigshofmester efter Karl 8. Knutsons svenske kongevalg i 1448 og siden leder af den svenske delegation på unionsmødet i Halmstad i 1450, der sikrede Karl besiddelsen af den svenske trone. Gyllenstierna støttede Karls godsreduktion mod kirken og ledede forhandlingerne med Danmark om en fred for at sikre kongens styre. Efter Karls fordrivelse i 1457 mistede Gyllenstierna sin magtstilling. Da Christian 1. brød med Thottslægten, blev Karl atter svensk konge i 1467, og Gyllenstierna vendte tilbage til svensk politik.