Finspång
Finspångsån med slægten de Geers slot.
Af .
Licens: CC BY NC ND 2.0

Finspång er en by i Östergötland i Sverige, beliggende i et skov- og sørigt område 25 km nordvest for Norrköping; indbyggertallet er 13.300 (2020).

Som en del af Östergötlandsbergslag har egnen siden middelalderen været kendt for brydning af jernmalm. Her stod den svenske industris vugge så tidligt som 1580.

Indforskrevne hollændere, heriblandt finansmanden Louis de Geer, begyndte bl.a. en produktion af kanoner, som Finspång bruk fabrikerede med eneret fra 1677 og et par hundrede år frem. Den sidste kanon leveredes i 1912, hvorefter produktionen blev flyttet til Bofors i Värmland. I stedet anlagdes Svensk Turbin-AB-Ljungström (STAL) og siden et aluminiumsværk. Faget aluminiumsteknik indgår i fagrækken på byens gymnasium.

På en ø i Finspångsån opførte slægten de Geer et slot, som den ejede gennem 200 år; det ejes nu af STAL. Foran slottet er opstillet eksempler på kanonfabrikkens produkter. I en bygning fra 1755 er indrettet et Bruksmuseum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig