Eslöv er en by i Skåne 15 km nordøst for Lund med 19.800 indbyggere (2020).

Eslöv ligger ved den geologisk betingede grænse mellem det frugtbare landbrugsområde i det sydvestlige Skåne og skov- og græslandskaberne mod nordøst. Den oprindelige bebyggelse, Västra Sallerup, blev i slutningen af 1850'erne station på den sydlige stambane og oplevede en kraftig byvækst. Byens opvækst som station kan fortsat ses i gademønsteret.

Efter en stilstandsperiode er byen i begyndelsen af 2000-tallet en af Sveriges hurtigst voksende industribyer med en meget alsidig produktion, bl.a. inden for levnedsmiddelindustrien og hvad angår produktion af sikkerhedsglas og sygehusudstyr. Den store Åkerman-koncern (bl.a. gravemaskiner) indgik i Volvo-koncernen, der i slutningen af 1990'erne udflagede virksomheden til Sydkorea. Dette afstedkom et relativt alvorligt beskæftigelsesproblem, idet 600 blev arbejdsløse. Det blev medvirkende til, at pilotprojektet Berga Teknikcentrum Eslöv iværksattes. Det rummer 30 små og mellemstore virksomheder samt uddannelsesinstitutioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig