Kungliga slottet, som er den svenske konges officielle residens.

.

Stockholm. Bybillede med Globen i baggrunden.

.

Stockholm. Riksdagshuset, opført 1897-1905.

.
.

Stockholm er Sveriges hovedstad; 1,62 mio. indbyggere i det sammenhængende byområde (2021). Storbyområdet kaldet Storstockholm, som også er identisk med Stockholms län, har 2,33 mio. indbyggere (2018).

Faktaboks

Etymologi
Byen hed 1252 Stokholm, oprindelig navn på Stadsholmen måske sigtende til pælespærring, skibsbro eller ophobning af tømmerstokke.

Stockholm blev anlagt mellem Mälaren og Saltsjön, en flig af Østersøen, og er stadig stærkt præget af sin beliggenhed ved vandet; den kaldes ofte "Nordens Venedig". Her mødes skærgården, dybtgående forkastningslinjer og en nord-syd-gående rullestensås, Brunkebergsåsen. En betydelig landhævning i området siden sidste istid besværliggjorde efterhånden sejladsen ind til Sveriges gamle kerneområder omkring Birka og Sigtuna ved Mälaren. Som følge heraf kom Stockholms ældste del, øerne Stadsholmen og Helgeandsholmen mellem de smalle og nu lavvandede sunde, til at indtage en handels- og forsvarsmæssig vigtig position. I de følgende år voksede øerne her dels pga. landhævningen, dels ved pålejring af kulturlag. De højeste dele af Stadsholmen udgøres af Brunkebergsåsen, der fortsætter gennem de nærliggende og senere bebyggede områder Norrmalm og Södermalm (af sv. malm 'grus- eller sandaflejring').

Det oprindelige og delvis bevarede gadenet på Stadsholmen (Gamla stan) er tilpasset det åsprægede terræn, og i dag har bydelen med sine tætliggende huse og smalle gader med specialforretninger en særlig charme, som tiltrækker mange turister. Kun på øens sydvestlige hjørne er gadenettet efter en brand i 1625 erstattet af renæssancens retvinklede gademønster. På den nordlige del af Stadsholmen ligger det kongelige slot over Birger Jarls borg fra 1200-t. samt domkirken, og på de tilstødende øer Helgeandsholmen og Riddarholmen byggedes bl.a. en række adelige palæer. Øen Skeppsholmen blev i 1600-t. centrum for Stockholms sømilitære anlæg, men har efter disses udflytning (afsluttet 1968) især været kendt for sine museer; på den lille ø Kastellholmen syd herfor opførtes i 1660'erne et kastel, der senere blev udbygget. Øen Djurgården længere mod øst er præget af store grønne områder med museer og forlystelsessteder som Vasamuseet, Nordiska museet, Abba-Museet, Skansen og Gröna Lund.

Fra at have været centrum for administration, handel og søfart mistede Stadsholmen i slutningen af 1800-tallet sin dominerende stilling, og Norrmalm på fastlandet, hvor Centralstationen var bygget, blev tyngdepunkt for cityfunktionerne. Fra 1870 til 1980 faldt indbyggertallet på Stadsholmen fra 14.000 til 1300. Tidligere tiders plan om en gennemgribende ændring af bybilledet blev nu afløst af bestræbelser på at bevare de gamle bygninger, hvilket dog var vanskeligt pga. bydelens placering som trafikalt bindeled mellem Stockholms nordlige og sydlige dele.

Allerede i middelalderen bredte bebyggelsen sig til malmene, men stadsprivilegierne var fortsat forbeholdt Stadsholmen. Store dele af Norrmalm ejedes af kirken samt kronen, der her anlagde krigsindustrier. Det tilgrænsende Östermalm fungerede som ladegårdsjord, og på Södermalm (Åsön) var store arealer udlagt til byens borgere som husdyrgræsning og kålgårde. I 1400- og 1500-tallet blev husene på malmene afbrændt af forsvarsmæssige årsager, men stormagtstiden i 1600-tallet medførte stigende befolkning, og fra 1630'erne blev hovedparten af byområderne stærkt ændret, da man anlagde retvinklede gadenet. På Norrmalm forhindrede åsen dog den fuldstændige regularitet.

I 1800-tallet kom byen til at stå i skyggen af Norrköping ("Sveriges Manchester") og Göteborg, men efter midten af århundredet voksede Stockholm atter, bl.a. med baggrund i indvandring fra landdistrikterne. Behovet for nye boligområder blev tilgodeset ved en byplan fra 1866, der fortsatte principperne fra 1600-tallet og videreførte det retvinklede gadenet ud over malmene. Nye elementer var store esplanader, inspireret af Haussmanns anlæg i Paris, der skar sig gennem rudemønsteret, og stjerneformede pladser. Hertil kom store parker i de mere kuperede områder. I det flade Östermalm byggedes for overklassen, mens det mere kuperede og sværere tilgængelige Södermalm og Kungsholmen hurtigt blev industrialiseret og proletariseret. Her blev der opført spekulationskarréer med baggårde og spredt småindustri. Efter 2. Verdenskrig er mange af disse bebyggelser blevet renoveret gennem gårdrydninger og istandsættelse.

Med den øgede bilisme og pladsmangel fremkom der i 1930'erne ønsker om modernisering af citykvartererne på Norrmalm, og i 1945 vedtoges den første af en række planer, der i de kommende år og sammen med bygningen af tunnelbanesystemet medførte en gennemgribende sanering fra Sergels torg i syd til Hötorget i nord. I det nye city skulle 50.000 mennesker arbejde, mens kun 1000 skulle bo her; siden er bestræbelserne dog gået i retning af at øge boligmassen og gøre Norrmalm mere alsidig. Inspiration fra New Yorks Manhattan-bebyggelse kan spores i de fem trumpetstötarna, fem centralt beliggende højhuse, opført i 1950'erne og 1960'erne. Hovedjernbanen er ført ind gennem bykernen, og Centralstationen fra 1872 er siden udbygget til et ret enestående centrum for fjerntog, regionaltrafik og det store tunnelbanenet. Hertil kommer fra 1980'erne postterminal (siden flyttet til Solna) samt fly- og charterbusterminal, og kvarteret domineres af hoteller, restauranter og rejsebureauer.

Som en følge af landhævningen udviklede Söderström mellem Stadsholmen og Södermalm sig til en kraftig strøm, som vanskeliggjorde trafikken, og i 1630'erne byggede man en sluse til at regulere strømmen. Nordkysten af Södermalm er en stejl skrænt, og i 1935 anlagdes her ved Slussen en "trafikmaskine" til at føre vejtrafikken på tværs. Den supplerede den elevator, der siden 1883 havde hjulpet trafikken, og som ligeledes i 1935 erstattedes af den i dag fungerende personelevator Katarinahissen. Det stadig aktuelle problem med at lette trafikken mellem nord og syd er siden dels blevet løst med tunnelbaner og omfartsveje, dels med bompenge for bilister, trängselsskatt, der efter et år som forsøgsordning blev gjort permanent i 2007.

En del af Stockholms industri er forblevet, hvor den i sin tid blev anlagt, af trafikale eller kraftforsyningsmæssige årsager. Landhævningen har medført transportmæssige vanskeligheder, der bl.a. blev overvundet ved at sprænge Danviks-kanalen fra Saltsjön ind til industriområderne i Hammarby. Fra 1930'erne foregik anlæggelsen af nye industriområder efter en rullende planlægning. Mange gamle industriområder ændredes til kontorer og boliger. Byens fortsatte vækst, den øgede trafik, ny lovgivning og konkurrence om arbejdskraften tvang mange industrier til at flytte 5-25 km bort fra centrum, og der opstod specialiserede industriforstæder med gode trafikforbindelser og plads til sammenhængende erhvervs- og boligområder. Nabokommuner blev opslugt, og den sociale segregation, der kendtes fra det indre Stockholm, fortsatte med udviklingen af arbejderkvarterer (stadens fattigkrans) og patricierkvarterer som Villastaden og Djursholm. Nærmest bycentret bevarede velhaverkvarterer som Lidingö ud mod Østersøkysten dog deres selvstændige status.

Stockholm har opkøbt store arealer inden for og uden for kommunegrænsen. Takket være det store og stærkt forgrenede tunnelbanenet har man skabt en række velplanlagte sovebyer med bl.a. gennemført trafikseparation. En del af disse har dog siden oplevet betydelige sociale problemer. Andre, som i 1940'erne blev udbygget med boliger til unge familier, står nu tilbage med et faldende befolkningstal med overvægt af pensionister, uudnyttede skoler og mangel på forretninger og anden service. Som svar herpå anlagde man i 1950'erne efter model fra de britiske new towns forstæderne Vällingby og Farsta. Her har man søgt at skabe en sammenhæng mellem boligrummelighed og lokale arbejdspladser.

Stockholms beliggenhed med nem og rigelig adgang til åbent vand og skærgårdens mangfoldighed har betydet, at der især om sommeren er en livlig trafik af turistbåde. Ved Lilla Värtan er der bygget en frihavn; herfra og fra kajanlæg på Södermalm er der hyppig færgetrafik til Ålandsøerne og Finland. Lufthavnen i Bromma er nu blevet offer for byudviklingen og benyttes kun til indenrigsflyvning, mens Stockholms store lufthavn, anlagt og udbygget siden 1957, ligger i Arlanda, halvvejs til Uppsala.

Historie

Norrström
Ved Norrström, hvor Mälaren møder det salte vand, anlagdes de forsvarsverker som gik forud for byens grundlæggelse. Midt i billedet Helgeandsholmen med Riksdagshuset, bag dette skimtes det kongelige slot. Til venstre ses regeringskontorerne Rosenbad.
Norrström
Licens: CC BY NC SA 3.0

Landhævningen efter sidste istid indbød til forsøg på at kontrollere søfarten; ca. 1010 byggedes en pælespærring i et af sejlløbene ind til Mälaren, den senere Norrström, men fra denne periode er der ikke spor af bebyggelse. Under Birger Jarl, som regnes for Stockholms grundlægger, opførtes i 1250 en borg på en holm i Norrström, Helgeandsholmen (efter det helligåndshus, som blev bygget her ca. 1320). Over for borgen opførte Birger Jarl på Stadsholmen et kastel, Tre kronor, som blev kernen i det senere Stockholms slott. Byen voksede hurtigt og var allerede før 1300 Sveriges folkerigeste. Den tidligste bosættelse, hvori tyske hanseatiske købmænd udgjorde en væsentlig del af befolkningen, fik en bymur med tre byporte; til forskel fra i alle andre svenske byer var husene fra første færd bygget i sten og mursten. Omkring midten af 1300-tallet, da Magnus Erikssons Bylov blev udfærdiget, var Stockholm med sit tyske og nordiske borgerskab blevet nøglen til Sveriges økonomi, særlig i kraft af jerneksporten fra havne ved Mälaren.

Danmarks Margrete 1. belejrede byen fra 1388; året efter blev Sveriges konge, Albrecht af Mecklenburg, taget til fange. Han blev løsladt i 1396; da han i 1398 endnu ikke havde betalt den lovede løsesum, overtog Margrete i stedet Stockholm. En ny bymur blev bygget, og bosættelsen på Stadsholmen voksede.

Kontrollen med Stockholm blev afgørende for de danske konger i unionspolitikken. Det lykkedes dog i strid med unionsaftalerne for Karl 8. Knutsson at blive valgt til svensk konge i Stockholm 1448. Christian 1. forsøgte efter Karl Knutssons død at generobre Sverige, men led nederlag ved Brunkeberg på Norrmalm i 1471. I 1497 lykkedes det dog for kong Hans at blive kronet som svensk konge i Storkyrkan. Allerede 1501-1502 mistede han atter Stockholm og Sverige. Christian 2. generobrede Sverige. Efter sin kroning i Storkyrkan i 1520 dømte han mere end 80 svenske politikere til døden for kætteri; de blev henrettet på Stortorget i Det Stockholmske Blodbad.

Siden Gustav 1. Vasa i 1523 blev svensk konge, har Stockholm været Sveriges hovedstad. Byen blev snart centrum for flåden og for den svenske administration; den voksede ud over Stadsholmen til Norrmalm i nord og til Åsön i syd, som fik navnet Södermalm; fra 1630'erne blev begge byplanreguleret. Byvæksten tog atter til i 1800-tallet, og omkring 1900 var Stockholm Sveriges førende industriby.

Arkitektur og museer

Storkyrkan på Stadsholmen er Stockholms domkirke, grundlagt i 1200-tallet og udvidet i 1300-1400-tallet til en femskibet kirke, der blev ombygget i barok i 1700-tallet.

Kulturliv

Det svenske kulturliv har aldrig været helt så centraliseret om hovedstaden som det danske. Fx har teatrene i Malmø, Göteborg og Gävle i lange perioder været jævnbyrdige konkurrenter til hovedstadens scener.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig