Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skansen

Oprindelige forfattere BV og PMic Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Skansen, udflugtsmål på øen Djurgården i Stockholm.

Artur Hazelius begyndte her i 1891 at realisere sin drøm om et levende museum over svensk kulturhistorie og dyreliv i forlængelse af Nordiska museet; senere udvidet flere gange.

Skansen omfatter nu frilandsmuseum, dyrepark og forlystelsescenter med friluftsteater, restauranter og underholdning. Ved udstillinger og optræden håndhæves i udstrakt grad folkelige skikke, fx musik og folkedans, og stedet fungerer også som en traditionel svensk folkepark.

Annonce

Til det højtliggende terræn er flyttet gamle gårde og huse fra alle dele af Sverige, de fleste fra 1700- og 1800-t. Også en herregård, kirke, skole og posthus findes på Skansen samt nogle bygninger fra Stockholm, placeret i et bykvarter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur, Peter Michelsen: Skansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159785

Skansens hjemmeside