Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arlanda

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

Arlanda, Stockholms internationale lufthavn, ca. 40 km nord for byens centrum beliggende i Sigtuna kommun; anlagt 1957-59 og udbygget siden. Den er en af Skandinaviens største lufthavne og arbejdsplads for ca. 17.000 ansatte. Motorvej og jernbane forbinder lufthavnen med Stockholm. Den blev taget i brug i 1959 til øvelsesflyvninger, men året efter åbnede den for almindelig trafik, mens den officielle indvielse først skete i 1962. Dens tilblivelse skyldes de manglende muligheder for at udvide Brommas banesystem samt den tiltagende støjplage fra jetfly.

Lufthavnens navn Arlanda er resultatet af en konkurrence og er afledt af Arland, som var det gamle navn for sognet Ârlinghundra, hvor lufthavnen ligger. Man tilføjede et a til navnet som et ordspil på ordet landa, der betyder at lande på svensk.

Lufthavnen har fem terminaler og tre startbaner. 22,4 mio. mennesker rejste i 2014 til eller fra lufthavnen. Den er takket være sit effektive snerydningsberedskab berømt for aldrig at måtte lukke på grund af snefald. Da den har en startbane på 3300 m, er Arlanda udvalgt til at være nødlandingsplads for NASA's rumfærger. Ved indgangen til lufthavnen er en udfaset Boeing 747 nu indrettet som lavprishotel under navnet Jumbohostel.

Annonce

I modsætning til Bromma har Arlanda været ramt af en række havarier og kapringer. Af disse kan fremhæves: En Convair 440 Metropolitan fra Linjeflyg totalhavarede 1.11.1969 under start på en skoleflyvning, men de fire ombord overlevede. En Spantax Convair 990 Coronado ramte 5.1.1970 nogle træer umiddelbart efter start og totalhavarerede. Fem af de få personer ombord omkom. En Sterling Caravelle ramte 14.7.1973 en forhindring på pladsen og måtte afskrives. Det samme skete for en SAS Caravelle 25.1.1974.

En Aeroflot Antonov 24 blev 26.5.1977 kapret på vej til Riga og tvunget til at lande i Arlanda, hvor kapreren overgav sig. En Aeroflot Tupolev 154 blev 27.2.1979 kapret på vej fra Oslo til Stockholm, hvor de tre kaprere efter landing blev overmandet af besætningen.

Det mest omtalte havari på Arlanda skete 27.12.1991, hvor en MD-81 med en dansk kaptajn kort efter start styrtede ned på en mark pga. overisning. Ingen af de 129 passagerer eller besætning kom noget til, uanset at flyet brækkede i tre dele ved den voldsomme landing. En Aeroflot Tupolev 134 på vej til Sankt Petersborg blev 20.2.1993 kapret og tvunget ned i Tallinn, hvor 30 passagerer blev løsladt. Herfra fortsatte flyet til Arlanda, hvor de resterende passager blev frigivet, og kapreren overgav sig. En rumænsk TAROM BAC 1-11 gled af banen 7.10.1997 og totalhavarerede. Ingen kom til skade ved uheldet. En SAS Saab 2000 ramte en hangarport 8.10.1999 og måtte afskrives.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Arlanda i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40241