Pershyttan
Nora har en lange tradition for fremstilling af jern. Ved Pershyttan er den gamle smeltehytte med tilhørende indretning omhyggeligt restaureret, og stedet er blevet et turistmål.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Nora er en by 30 km nordvest for Örebro i det mellemsvenske Bergslagen. Byen har 6650 indbyggere (2020).

Bykernen rummer et af Sveriges bedst bevarede bymiljøer med træhuse fra 1700- og 1800-tallet. Minedrift var af stor betydning i 1600- og 1700-tallet, men driften indskrænkedes sent i 1800-tallet og indstilledes helt i 1960'erne. Nu fungerer bl.a. Pershyttan, hvis historie går tilbage til 1300-tallet, som turistmål. En af Sveriges første jernbaner førte fra 1856 malmen til Örebro.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig