Göteborg er Sveriges næststørste by ved Göta älvs udmunding i Kattegat. Den har 608.000 indbyggere (2020) og er hovedby i Göteborgs och Bohus län. Storbyområdet kaldes Storgöteborg og har 997.446 indbyggere (2017). Göteborg er strategisk velbeliggende og har i århundreder været et center for svensk udenrigshandel. Byens havn er Sveriges største.
Faktaboks
- Etymologi
- Göteborg betyder 'göternes borg' eller 'borgen ved Göta älv'. Navnet kendes fra 1600-tallet.
Det omfattende fæstningsbyggeri fra 1600-tallet kan stadig spores i bystrukturen. Inden for byvoldene gravedes kanaler efter hollandsk mønster, og langs med disse opførte landets førende købmænd og handelskompagnier deres kontorer og lagerbygninger, bl.a. i Norra Hamngatan. Parallelt med byens havnegade anlagdes de øvrige veje; i disse mindre centrale kvarterer nedsatte mindre købmænd og håndværkere sig. Uden for voldene anlagdes forstaden Haga omkring skansen Kronan; Haga blev opført udelukkende i træ, så den i en krigssituation hurtigt kunne afbrændes.
I begyndelsen af 1800-tallet besluttedes det at rive fæstningen ned, dog bevaredes det meste af voldgraven. Med de nye bykvarterer indledtes en omfattende differentiering mht. såvel befolkning som erhverv. Langs Göta älv lå skibsværfterne med tilknyttede industrier, og arbejderne boede i det nærliggende Haga. For de mere velhavende blev der på det tidligere voldterræn ved Stora Nygatan opført eksklusive udlejningsejendomme med udsigt over voldgraven til det tidligere voldterræn med Trädgårdsföreningens park.
Vest for Haga blev bydelen Masthugget søfolkenes bopæls- og arbejdsområde. Af stor betydning for byudviklingen blev færdiggørelsen af Trollhätte kanal ca. 1800, der muliggjorde sejlads uden om vandfaldet på Göta älv ved Trollhättan. Hermed kunne skovprodukter og jernmalm transporteres direkte fra Vänern og dens tilløb til Göteborg. Med etableringen i 1858 af jernbanen, stambanan, til Stockholm, blev byens centrale betydning yderligere understreget. Nye kajer blev bygget langs med elven, områder mod syd og vest blev inddraget i byen, og de nye institutioner blev placeret uden for fæstningsbyen. Den nationalromantiske villaby Lorensberg skød op omkring Kungsportavenyn.
Den dominerende hustype blev efter 1875 landshövdingehuset, treetagers ejendomme med den nederste etage opført i sten og de to øverste i træ. Endnu omkring 1940 udgjorde de 40 % af boligmassen i Göteborg.
Efter 1900 fik hele den oprindelige fæstningsby citykarakter, og Västra og Östra Hamngatan blev hovedstrøg. Bag Götaplatsen opførtes velhaverkvarteret Johannesberg, og på Hisingen blev der bygget for arbejderne, der endvidere bosatte sig bag industrierne ned langs elven i kvartererne Kungsladugård og Sandarna samt mod nordøst i Lunden og Bagaregården.
I første halvdel af 1900-t. grundlagdes byens store industriforetagender, SKF, Svenska Kullagerfabriken (1907) og Volvo (1927). Begge fabrikker fastholdt deres dominerende position efter 2. Verdenskrig. Blandt andre virksomheder, der etablerede sig, var kamerafabrikken Hasselblad (1941).
Den funktionelle opdeling af Göteborg, der indledtes allerede i 1840'erne, blev nærmest fuldført efter 2. Verdenskrig. Byen inden for voldene og omkring Kungsportavenyn og Götaplatsen blev citykvarterer; godshavnen og industrien koncentreredes til Hisingens sydvestlige del. I de indlemmede omegnskommuner ligger adskilte beboelsesområder, mod nordøst især udlejningsboliger, mod sydvest villakvarterer.
Efter 2. Verdenskrig oplevede byen en meget kraftig vækst med bl.a. etablering af olieraffinaderier og tre skibsværfter på Hisingen. Væksten blev dog stoppet af 1970'ernes krise inden for værfter og industri med stor arbejdsløshed til følge. Den ramte bl.a. en støt voksende indvandrerbefolkning, der præger flere af byens forstæder.
Göteborg tegner imidlertid endnu i begyndelsen af 2000-tallet for en stor del af Sveriges samlede industriproduktion anført af SKF og Volvo. Volvos afdeling har i byen sit hovedkvarter, lastbilproduktion og sin forskningsafdeling; endvidere samles her personbiler, nu under mærket Ford. På SAABs fabrikker produceres bl.a. rumfartsudstyr. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien findes bl.a. Carlsberg svensk (tidl. Pripps) og Arla Foods. Dertil kommer en betydelig grafisk industri. Göteborgs havn håndterer 1/5 af Sveriges eksport og ¼ af importen. Den har en kajlængde på 12 km og rummer specialhavnen Skandiahamnen (containertrafik) og Älvsborghamnen (Ro-Ro-trafik). Hertil kommer en havn for olie- og olieprodukter. Havnen er fortsat Skandinaviens vigtigste, men store værfts- og havneområder er under forandring til bolig-, uddannelses- og erhvervsformål.
Elven krydses af bl.a. Tingstadstunnelen med motorvejsforbindelse, Götaälvsbron og senest af Älvborgsbron (1966) mod vest, der med en fri gennemsejlingshøjde på 45 m ligger som byens velkomstportal fra søsiden.
På fritids- og kulturområdet kan nævnes forlystelsesparken Liseberg, der blev åbnet i 1923 i forbindelse med en stor Göteborgudstilling, og byens internationale sportsanlæg Nya Ullevi stadion (1958) og Scandinavium-hallen (1971). Messeområdet Svenska Mässan (1918) viderefører de stolte handelstraditioner, og byen rummer også Chalmers Tekniska Högskola (1937) og Göteborgs universitet (1954). Siden 1978 er desuden Göteborgs Filmfestival, Nordens største, blevet afholdt. Som nabo til forlystelsesområdet Liseberg er opført Universeum med eksperimentarium og oplevelsesområdet "Sveriges nationale videnskabscentrum".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.